Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I bagklogskabens ulideligt klare lys kan følgende antagelse i hvert fald ikke ses, eftersom intet er oplyst for undertegnede om, hvordan besvarelsesfrekvensen blandt potentielle postkortrespondenter kan opgøres. Jeg antager, at resultatet ikke er opløftende. Man må gå ud fra, at hovedstyrelsens posten penge i projektet sker på baggrund af sikker viden om respondenternes reaktionsmønster. Uanset succes eller bragende fiasko må der komme en politisk vurdering af udviklingsprojektets faktiske resultater i forhold til ønsket om, at postkortaktionen bringer 'det enkelte medlem i centrum for udviklingen og forandringen af DLF'.
Har nogen i hovedstyrelsen i ramme alvor troet på det? Bygger troen i så fald på den antagelse, at tilbuddet om direct-mailkort ville blive modtaget med en så spændt adrenalinforventning, at ingen ville drømme om at undlade indsendelse af bare iver for at deltage i DLF-udviklingsforandring?
Problemet med postkortmetoden er, at hvis man virkelig seriøst skulle tro på virkningen af indsendte postkort, så forudsætter det en forening i et totalt vakuum, hvor ingen aner noget som helst om retning her og nu eller i fremtiden, og gør det forhold sig gældende, så ville indsendelse af postkort bekræfte et medlemskab af en kaotisk, næsten opløst forening, man lige så godt kunne være foruden og dermed undlade at betale det månedlige kontingent. Mig bekendt er der ikke i DLF et fald i den samlede organisering af lærere i Danmark, så medlemskab anses stadig for en nødvendighed, men enhver aktion bærer kimen til den modsatrettede handling, så det næsten antikinspirerede athenske nærdemokrati i postkortregi bliver begyndelsen til den forståelse, at når DLF-hovedsædet ikke selv kan generere nye initiativer, inspireret af det repræsentative demokrati og udført til fordel for medlemmerne i dagligdagen, så kan det blive nødvendigt at forlade de kollektive værdier til fordel for en læreridentifikation, der er særdeles individorganiseret og -orienteret. Så lidt højpolemisk udtrykt må man håbe, at respondentantallet bliver en del under middel, så er der håb for foreningen.
Torben Thomsen
Aars
