Med renere ord lyder DLF's kommentar til sit første af elleve løfter, som det helst ses, at du tilslutter dig, og hvor du lover, at du efter bedste evne vil opfylde folkeskolelovens målsætning og undervisningsmål:

Først skal du vide, at der egentlig slet ikke er tale om noget løfte, men om lovbestemte og derfor bindende mål for dig. Løftet ligger mere i de efterfølgende krav, som DLF binder dig til som en konsekvens af din lovlydighed. For når du har erkendt lovens drømmeagtige urealiserbarhed, så er du nødt til at give dig i kast med diverse fortolkninger og tilpasninger, dog således at du stadig over for dig selv og andre kan hævde, at du holder dig loven efterrettelig. Selv om du selvfølgelig ingen mulighed har for at gøre det. Dette fupnummer må du kaste dig ud i med ren samvittighed. Du er jo uden skyld i den situation, du er bragt i. Du skal altså have det ene ben solidt plantet i hverdagen og det andet hængende i den blå luft. Det er i denne akavede stilling,politikerne og DLF forventer, at du påtager dig det fulde ansvar for at levere en forsvarlig undervisning. Du skal med andre ord i dit arbejde forene ild og vand. Og det er dit ansvar alene, at det lykkes. Du kan lige så godt lade være med at søge rådgivning hos DLF eller hos de andre 'kloge', for du får ikke andet svar, end at du bare skal bruge undervisningsdifferentiering. For med henvisningen til dette mageløse ord formår alle dine rådgivere, der sidder langt fra klasseværelserne, at løbe fra deres ansvar. Og så står du der igen. Men hvis du nu bare sørger for at skrive dit afgivne løfte ned, så siger de i DLF, at din lærerrolle bliver klarere og du selv mindre sårbar. Og det er da nok værd at stile efter. Ikke!

Vagn Madsen

Brønderslev