Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skoleinspektør Jens Colding besværer sig i et læserbrevi Folkeskolennummer 42 over, at de 'lyriske' planer for engelskundervisningen og den tidligere engelskundervisning skulle medføre, at elevernes kundskaber i 'blot nogenlunde korrekt engelsk er blevet ringere - markant ringere', og at 'situationen for tysk er på det nærmeste en katastrofe'.
Det er hårde bemærkninger på en kold og blæsende efterårsdag.
Vi er ikke uenige med Jens Colding i, at elevernes faktuelle viden ikke er, som den var for år tilbage. Vi tror imidlertid, at årsagen skal søges helt andre steder end i læseplanernes 'lyrik' og en tidligere start på fremmedsprogene.
Det ligger for os at se i den 'børnekultur', der i dag er gældende. Eleverne er i dag i langt højere grad end tidligere ukoncentrerede og til en vis grad også umotiverede - og det på trods af, at ideer, materialer og undervisningspraksis i de sidste 20 år har udviklet sig eksplosivt. Spændende undervisning med paropgaver, spil og lege, videofilm og Internetopgaver skulle egentlig give mulighed for, at kvaliteten og dermed også indlæringen højnedes. Hvorfor det ikke er tilfældet, burde undersøges nærmere - og her bør undersøgelsen vel ikke kun gælde fremmedsprogene!
Hvad er det, der gør, at eleverne på trods af fælles spilleregler er mentalt fraværende i undervisningen? Hvilken indflydelse har samværet og snakken i den enkelte familie på indlæring? I hvilken udstrækning kan samarbejdet mellem skole og hjem bidrage til større engagement i undervisningslektionerne? Hvilken sammenhæng er der mellem evaluering med den enkelte elev og hans/hendes engagement? Vi tror, at besvarelse af disse spørgsmål kunne være med til at kaste lys over og måske også give anvisninger til, hvorledes eleverne kan bringes til større engagement og dermed også en større korrekthed i det daglige arbejde.
Først når undervisning, opdragelse og omsorg går op i en højere enhed, vil eleverne være så undervisningsparate, som vi gerne ser det.
Og lad os så få engelsk med fra 1. klasse og tysk og fransk med fra henholdsvis 6. og 8. klasse med et timetal, der giver mulighed for en kontinuerlig undervisning i fremmedsprogene. Det vil gavne Danmark set i international sammenhæng.
Aase og Flemming Nygaard
undervisere i engelsk,
tysk og fransk
