Kære Anni. Dit svar til Jens Østergaard og andre er ret typisk for, hvad der foregår i DLF's top for øjeblikket.

I har lavet en central aftale, hvor ansvaret for udmøntningen ligger hos den lokale kreds, og i de tilfælde, hvor kredsene ikke har kunnet opnå en kommunal aftale, hos den enkelte tillidsrepræsentant på skolen.

I bilag 3 - 'En skole på vej' - er der en række forblommede vendinger, som I mener skulle sikre, at lærerne ikke skulle få en øget arbejdsbyrde.

Det forunderlige er, at det er sket masser af steder alligevel.

Det, der imidlertid harmer mig mest, er, at du i den grad fralægger dig ansvaret for, at dette kunne ske, under henvisning til at det er den lokale kreds eller den enkelte tillidsrepræsentant, der ikke har været sin opgave voksen og skaffet lærerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

I bliver nødt til at erkende, at der er huller i den overenskomst, som Kommunernes Landsforening er i sin gode ret til at udnytte.

I er nødt til at erkende, at der skal arbejdes for at afbøde virkningerne, og allerede nu forberede jer på, hvordan den situation skal tackles ved næste overenskomstforhandling.

Du burde krybe ud fra skansen bag mahogniskrivebordet og ud i virkeligheden og erkende, at det er dit ansvar, at mange lærere nu vånder sig under et mærkbart øget pres.

Det er ualmindelig dårlig ledelsesmoral at skubbe ansvaret for miseren nedefter.

I har simpelthen ikke gjort jeres arbejde godt nok, og det må I stå ved. Det er bare for tyndt!

Lars Overballe

Højbjerg

Svar

Til Poul Erik Nielsen, Jens

Petersen og Lars Overballe

Når jeg i mit svar til Jens Østergaard med flere i Folkeskolen nummer 38 skriver, at selve resultatet, altså hvor mange timer den enkelte konkret får, afhænger af de principper og prioriteringer, der er lagt til grund for de lokale aftaler, så er det bestemt ikke for at krybe udenom eller fralægge mig mit ansvar. Jeg vedstår, at jeg har anbefalet en arbejdstidsaftale, som grundlæggende er mere decentral end den tidligere arbejdstidsaftale. Derfor var det også afgørende for mig, at organisationen, det vil sige kreds og tillidsrepræsentant, havde aftaleret på de lokale udmøntninger.

Jeg har aldrig lagt skjul på, at aftalens svage punkt var lærere med mange undervisningstimer, og på alle medlemsmøder forud for afstemningen understregede jeg, at dette skulle man være særligt opmærksom på ved arbejdsfordelingen og ved fordelingen af 155-timers-puljen. I samme forbindelse fastslog jeg, at vi havde lavet tilbagefaldsreglen, hvor lærere med mere end 600 undervisningstimer skulle tilgodeses med mere tid til individuel forberedelse.

Hovedstyrelsen har iværksat en stor evaluering af arbejdstidsaftalen, hvor årsagerne til blandt andet denne problemstilling vil blive klarlagt. Evalueringen skal bruges som grundlag for udarbejdelse af fælles strategier, og hovedstyrelsen lægger op til, at den kommende tid bliver brugt til en dialog med kredsene om, hvorledes disse strategier skal udvikles. Der er desuden planlagt et stort uddannelsestilbud for tillidsrepræsentanterne, så de kan blive endnu bedre rustet til at varetage deres nye opgave.

Alt dette hjælper selvfølgelig ikke de lærere, som i år har fået forøget deres undervisningstimetal - hvad årsagen end måtte være. Det er et problem, som jeg og hovedstyrelsen tager meget alvorligt. Jeg kender til fulde mit ansvar for overenskomsten, men derfor er jeg jo alligevel nødt til at gøre opmærksom på, at den nye aftale som følge af sin mere decentrale natur indebærer, at helheden i udmøntningen af arbejdstiden blandt andet også afhænger af, hvorledes de forskellige niveauer i foreningen spiller sammen.

Anni Herfort

formand for DLF