Det er fint nok, at danske lærere vil tale om alt det gode, de vil gøre. Men lærere har magt, og når man har magt, må man se på, hvordan man undgår at misbruge den. Man må også tage stilling til, hvad der skal ske, hvis en lærer alligevel går for vidt.

Det siger den svenske docent Gunnel Colnerud efter at have læst DLF's forslag om professionsidealer for danske lærere. Gunnel Colnerud har skrevet en doktorafhandling om etiske konflikter i lærerfaget. Som udgangspunkt synes hun, at de danske idealer er gode, men de er samtidig for generelle.

'Problemet er paradoksalt nok, at idealerne bliver udtrykt i positive termer. Det er ikke nok at skrive, at en lærer skal være loyal over for sine kolleger. Man må også tale om, hvor grænsen går, for man skal naturligvis ikke være loyal, hvis en kollega handler i strid med idealerne', siger Gunnel Colnerud fra Linköpings Universitet.

Mens DLF arbejder med idealer, som lærerne skal leve op til, har den svenske lærerforening barslet med et forslag til en professionsetik. Her fremgår det, at en lærer aldrig må lade en kollega gå forud for eleverne. Eleverne har altid førsteprioritet.

'Det betyder, at svenske lærere har pligt til at gribe ind, hvis de ser, at en kollega krænker eleverne. På samme måde bør danskerne også skrive, at der er en grænse for, hvor loyal man kan være over for sine kolleger. Det skal fremgå, hvad man absolut ikke må', siger Gunnel Colnerud og giver et eksempel:

'I den sidste sætning i bemærkningerne til de danske professionsidealer hedder det, at læreren aldrig vil benytte nedværdigelse, trusler, tvang eller manipulation til at sætte sin vilje igennem over for eleverne. Det er den slags restriktioner, jeg efterlyser flere af'. I 1998 fik hun udgivet bogen 'Respekt for lærere' på dansk.

Ansvar for kollektivet

Når der er sparet på reglerne i forslaget til professionsidealer, er det, fordi regler og restriktioner kræver, at nogle overvåger, om de bliver overholdt. Det kan have den konsekvens, at enkelte fristes til at optræde som uprofessionelle regelvogtere, lyder det fra DLF.

Det ønsker Lærerforeningen ikke. Derfor er det op til arbejdsgiveren at gribe ind, hvis en lærer ikke lever op til forventningerne. Det synspunkt forstår Gunnel Colnerud ikke.

'Hvis lærere vil være en profession med en vis grad af selvstændighed, må den enkelte tage et ansvar for kollektivet. Man kan ikke bare sige, at det er arbejdsgiverens ansvar'.

Hun tilføjer, at lærerne skal sikre den etiske standard gennem en intern kontrol på samme måde som blandt andre advokater, læger og psykologer. Det er med andre ord professionens eget ansvar at opretholde tilliden til professionen.

'Hvis man vil udvikle sin profession, må man tage ansvar for det etiske, herunder at påpege, når en kollega går for vidt', siger hun.

Alligevel kan Gunnel Colnerud godt følge tanken om, at Danmarks Lærerforening vil lave idealer i stedet for etik. Idealerne skal føre til en mere fælles udvikling af lærerprofessionen, som kan bidrage til at øge arbejdsglæden og følelsen af at kunne overkomme kravene. Men den svenske docent har svært ved at se, hvordan lærerne kan bruge idealerne til at udvikle deres konkrete handlinger. I hvert fald i deres nuværende form.

'Det kræver, at man giver nogle konkrete eksempler på, hvordan den enkelte lærer kan tillempe idealerne til sin undervisning. Det er let nok at skrive, at lærerne skal behandle eleverne ligeværdigt, men hvordan gør man det? Hvordan behandler man som lærer to meget forskellige elever ligeværdigt?'

Hun forudser, at idealerne vil lide en krank skæbne, medmindre DLF enten skriver nogle flere restriktioner ind i dem eller gør dem mere konkrete.

'Hvis et ideal ikke er til at bruge i hverdagen, vil man kun tage det frem ved festlige lejligheder, og så bliver det sentimentalt', siger Gunnel Colnerud.-Henrik Stanek er freelancejournalist