Debat
0   123

Skal - skal ikke

Kommunernes Landsforening (KL) har lokaliseret de værste onder ved at blive ældre lærer. Blot man slipper for aftenmøder og de eksamenstunge ældre klasser, og der tilbydes større fleksibilitet med hensyn til deltidsjob, så regner man med at kunne fastholdeflere på arbejdsmarkedet efter de fyldte 60 år. For at undgå lærermanglen.

Jeg har en anelse om, at bestræbelsen støttes i Danmarks Lærerforening, så her kunne måske hentes et svar på, hvad det er for aftenmøder, den ældre lærer kan fritages for? Tidens mødemani er så omfattende, at et par aftenmøder mindre ikke udgør den store forskel. Udøvelsen af teamtanken gør mødeaktivitet lige så almindelig som undervisningsaktivitet, og en lærer på deltidsjob fritages næppe for at møde op i forskellige tidkrævende pædagogiske teamsammenhænge, der kan være trættende for en ældre lærer, som for længst er trådt i pædagogisk karakter ved mangeårig erfaring.

Artiklen fortsætter under banneret

Og samme 'trådt i karakter-lærer' kan ikke opleve det som nogen lettelse at blive fritaget for eksamensklasser, fordi arbejdet her jo netop har været udviklingsskabende og bekræftende i forhold til en lærergerning. Skulle en sådan lærer få det nemmere ved at blive flyttet til andre årgange? Det er svært at tro på. De ældre lærere skal altså overtales til at vente med pensionen, til de bliver 63 år. Hvis KL ikke har fundet de værste onder ved at blive ældre lærer, så tag lige og spørg den store gruppe lærere, der skal pensioneres de næste fem år, hvilken gulerod der kan ændre beslutningen om at gå ved først givne lejlighed. Jeg tror ikke, der kan findes en fælles formel, fordi indholdet i lærerlivet naturnødvendigt er så forbundet med netop den tid, vi lever i, og de krav, det politiske liv har stillet til lærerprofessionen i form af lovgivning.

Hvis det er hele det kompleks, der får ældre lærere til at ville blive ældre uden for skolen, så vil selv en alvorlig økonomisk gulerod blive afvist. Tilbage bliver så at fastholde yngre lærerkræfter med et lønniveau, det er svært at prale af.

Torben Thomsen

Aars

Svar

Jeg kan forsikre, at vi i DLF ikke er imponerede over de overvejelser, som Kommunernes Landsforening foreløbig har gjort sig.

Så dine anelser om, at bestræbelserne støttes af foreningsledelsen, er ikke rigtige.

Via Ritzaus Bureau har jeg i flere aviser allerede i sidste uge givet udtryk for følgende synspunkter:

Danmarks Lærerforening er ikke taget med på råd, hvilket ellers havde været en god idé, når man ser på udspillet, der er alt for overfladisk.

I stedet skulle Kommunernes Landsforening have nærlæst den netop udkomne rapport fra Kommunernes og Amternes Forskningsinstitut om, hvordan lærere har det med deres arbejde. Heraf fremgår det nemlig, at langt de fleste lærere trives med deres job, men er kritiske over for deres arbejdsvilkår.

Lærere vil hele arbejdslivet igennem se mening og perspektiv i deres arbejde, så derfor må arbejdsgiverne også sikre lærerseniorerne videreudviklingsmuligheder og efteruddannelse i stedet for afvikling ved hjælp af andenklasses skånejob - uden adækvat mødevirksomhed.

De ansvarlige ledere af skolevæsenerne må se lærermangelen i et større perspektiv. Det drejer sig om at bruge folks kvaliteter og involvere dem. Og i stedet for at sætte to 'gamle' sammen i et skånejob, er der da mere perspektiv i at danne team mellem nyuddannede og seniorer - eventuelt med vejledertillæg.

For jeg kan hilse Kommunernes Landsforening og sige, at mange af vores medlemmer også gerne ser arbejdsgivernes ønsker og respekt for vores 'grå guld' udtrykt kontant. Også gerne ved forhøjelse af tjenestemandspensionen.

Jørgen Stampe

formand for DLF's pædagogiske udvalg


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ