Når Torben Thomsen fra Aars i Folkeskolen nummer 23 kalder skolevejlederne tidrøvere, så er det en ekspert på området tidsrøvning, der udtaler sig.

Når jeg har udtalt mig tidligere og gerne gentager det, at klasselærerne er kvalitativt bedst til at vejlede elever ved elevsamtaler omkring processen i skolen, så vil jeg gerne stå ved, at jeg mener, at uddannede lærere uddannet som skolevejledere er kvalitativt bedst til at vejlede om det (uddannelses)liv, der kommer efter skolen. Den symbiose, der sædvanligvis opstår ved, at en kvalificeret skolevejleder og klasselærer arbejder sammen om elevens fremtid efter skolen, kan ikke vente, til tre måneder før eleven forlader 9. klasse.

Det er på den bagrund, at samarbejdet mellem klasselærer og skolevejleder skal foregå. Hvis der skal være tid til at planlægge og udvikle muligheder for eleven, så skal man starte længe før. Hvis nogen tager DLF's logos indhold alvorligt og tilstræber at mestre det, så er det skolevejledningen. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det 'Vi lærer for livet, ikke for skolen'.

Tid er en forunderlig størrelse, så mens traditionalisten Torben Thomsen sidder fast i en tidslomme i Aars, har Undervisningsministeriet i mellemtiden trukket tæppet væk under Thomsens sidste udgangspunkt, den netop tilbagetrukne midlertidige endelige bekendtgørelse om uddannelsesbøger og -planer. Sådan er livet uden for skolen. Foranderligt.

Knud Frandsen

vejleder i Næstved Kommune