Da Danmark kulturelt og økonomisk åbenbart er blevet så velkonsolideret, at vi har råd til i al fremtid at betragte en bekymret omsorg for en hendøende faglig vidensformidling i folkeskolen som udtryk for en sort og håbløs reaktionær holdning, er det klart, at noget andet må træde i stedet og give indhold til vore tanker og vor udhulede folkeskole. Børnenes tarv og berettigede krav på solide indlærte kundskaber har vi for længst lært at snakke os fra. Udviklingen, informationsstrømmen med mere. Og sidst med 'Bagsmækken' i Folkeskolen nummer 19, hvor Per Schultz Jørgensen til sit formål kender en godt nok trængt, men heldigvis livsduelig hverdagskultur stendød. Og her er det så, at F2000 kommer ind i billedet som en frelsende engel. Et uvurderligt instrument til afledning af tankerne fra alt det, som en skole burde være. Og nu kan vi så efter en simpel optælling, som nogen lidt overdrevet kalder for en evaluering, skændes godt og længe om, hvor mange der har været involveret hvor længe i afledningsmanøvren. Ingen har derimod mig bekendt keret sig en døjt om, hvorvidt alt det originale påhit, som vi digter ind i indsatsområder og handleplaner, er det, som børnene har brug for. Er vor nærmest hysteriske begejstring for den sammenrodede indskoling, hvor skole og fritid blandes til noget uigennemskueligt nonsens med en ulyksalig helhedsskole i kølvandet, et gode eller et onde i forhold til skolen, der skiller tingen i en livgivende variation? Vi nøjes med at kunne lide eller ikke lide ideen. Selv fokuspunkt 3 er nærmest udhulet af al den kundskabsfjendske propaganda. Der findes åbenbart kommuner, der har gennemskuet bedraget, og som vægter gedigen undervisning højere end afledningsmanøvrerne. Og 'det er jo rent ud sagt skideærgerligt', som formanden for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg Else Købstrup så fornemt udtrykker det.

Vagn Madsen

Brønderslev