En lastbil kører ind på en skole i Zimbabwe. På ladet står unge mænd med T-shirts, der reklamerer for ZANU/PF - Zimbabwes eneherskende parti. I hænderne har de køller og økser, og deres opgave er at opspore samt gennemtæve de lærere, der støtter det nye oppositionsparti, MDC (Movement for Democratic Change).

MDC, som er opstået i protest mod regeringens forfølgelse af politiske modstandere, den udbredte brug af tortur, korruption, landets katastrofale økonomi, har på kort tid og med meget få midler fået en overvældende opbakning i befolkningen. For første gang siden uafhængigheden i 1980 har præsident Mugabe og hans ZANU/PF fået en værdig modstander. En modstander, der meget let kan gå hen og vinde det kommende parlamentsvalg.

Lærerne og eleverne flygter. Og ikke uden grund. I de sidste par uger er omkring 20 mennesker blevet dræbt i lignende overfald, og et ukendt antal blevet lemlæstet. Ligesom tilfældet har været med dusinvis af andre skoler, må også denne skole lukkes på grund af vold samt frygt for vold.

Brug for syndebukke

Regeringen bruger alle midler på at bekæmpe sine politiske modstandere og på at lægge et røgslør hen over den totalt forfejlede politik, der nu er ved at føre landet ud i økonomisk fallit.

Befolkningens opmærksomhed må ledes hen på noget andet, og der må findes en syndebuk: 'De hvide farmere er skyld i alle problemerne', prøver regeringen. Jo, det er rigtigt, at det er et stort problem, at bare 4.000 hvide farmere ejer 70 procent af landbrugsjorden i landet. At der skal gøres noget ved det, er stort set alle enige om, og England står klar i kulissen med knap 40 millioner pund til at opkøbe nogle af de store farme, som derefter kan gives til de landløse. Men der er ét problem: Englænderne stiller - ligesom de fleste andre donororganisationer - et krav om, at omfordelingen skal foregå transparent, for utroligt meget af den allerede eksproprierede jord er nemlig på forunderlig vis havnet hos præsidenten og hans venner i partiet.

De fleste veluddannede zimbabwere har ikke svært ved at gennemskue, at de nuværende magthavere lige nu kun har én ting for øje, nemlig krampagtigt at holde fast i den magt samt de privilegier, man igennem de sidste 20 år har fået mere og mere af. Samt misbrugt i højere og højere grad.

Lærerne er klar over det, og lærere snakker jo sammen. Og derudover er de normalt højt respekterede. Specielt ude i landdistrikterne, hvor ZANU/PF's magt ellers traditionelt har været størst. Så lærerne er blevet en politisk trussel.

Regeringen har forsøgt med en lovændring, der gør det forbudt for offentligt ansatte at være politisk aktive. Ingen er i tvivl om, at det dog kun gælder oppositions-politisk aktive.

På adskillige skoler har lederne fået et trusselbrev, hvor det forlanges, at de udarbejder en liste over ansatte, der støtter oppositionen. Hvad den liste skal bruges til, kan man se af de gennembankede lærere.

Regeringen kommer dog af og til med udtalelser, der tager afstand fra den stigende politiske vold - en vold, der dog stort set kun rammer oppositionen. Men hvor lidt seriøst disse udtalelser kan tages, viser følgende episode:

Der er ét uafhængigt dagblad i Harare, Daily News. Det kommer ofte med regeringskritiske udtalelser og har på det sidste været udsat for bomber og bombetrusler. En af bombetruslerne blev indtelefoneret på en af de telefoner, hvor man kunne læse opkalderens telefonnummer. Politiet, som tilfældigvis var til stede, ringede selvfølgelig omgående det pågældende nummer op, men mistede hurtigt interessen i at opklare sagen, da telefonen blev taget i den anden ende, og en venlig dame sagde: 'ZANU/PF's hovedkvarter. De ønsker?'

Artiklens forfatter opholder sig i Zimbabwe. Af hensyn til de spændte forhold i landet har redaktionen lovet personen fuld anonymitet