Flest piger

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pigerne er i overtal i gymnasiet, og på det sidste er de også kommet i overtal i 10. klasse. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at pigerne i år udgør 50,5 procent af eleverne i folkeskolens ældste klasse, mens det for kun to år siden var 47,6 procent.

I gymnasiet er forskellen meget større. Hver gang fem gennemfører en gymnasial uddannelse, er tre af dem piger, eller helt præcist 59,34 procent. I resten af Europa udgør pigerne 'kun' 56,33 procent.

Ifølge studievejledere og forskere skyldes udviklingen, at drengene har flere attraktive valgmuligheder inden for almene erhvervsuddannelser end pigerne.

Drengene søger til de tekniske skoler, samtidig med at kravene for at komme videre inden for uddannelsessystemet i traditionelle kvindefag er skærpet i de senere år.