Debat

Kære pensionister landet over

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden 1998 har vi på Frederiksberg haft en formaliseret pensionistklub, som kredsen har tildelt økonomisk støtte til diverse arrangementer og udsendelse af orienterende og valgrelateret stof til alle kredsens pensionister. Det har her i sidste omgang resulteret i en valgdeltagelse på 50,8 procent til hovedstyrelsesvalget og 54,3 procent til valg af kongresdelegerede, hvilket er en god del over landsgennemsnittet.

Vi skal derfor opfordre til, at lignende pensionistgrupper etableres i alle kredse, hvor disse ikke allerede findes. Pensionister vil jo altså gerne være fagligt-politisk aktive, hvilket også er nødvendigt i betragtning af, at det på kongressen i 1999 for femte gang var nødvendigt at pålægge hovedstyrelsen at intensivere arbejdet for en ligelig udvikling i løn- og pensionsforhold.

Den 1. marts havde vi til vor generalforsamling i pensionistklubben besøg af vort hovedstyrelsesmedlem Kristian Fløj-Jensen, som forsikrede os om, at Folkeskolens meget sporadiske dækning af pensionisternes forhold ikke skyldtes manglende interesse, men først og fremmest manglende indlæg og forespørgsler fra pensionistmedlemmer, ethvert indlæg ville være velkomment.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

På denne baggrund skal vi fra kreds 12 opfordre til, at man i kredsene nøje følger arbejdet i DLF's nyligt nedsatte udvalg vedrørende pensionsforhold og løbende orienterer medlemmerne, ligesom vi opfordrer til, at man sætter sig ind i dette udvalgs kommissorium, som er offentliggjort i Folkeskolen nummer 13, side 25, i hovedstyrelsesmedlem Else Holm Johansens indlæg.

I den forbindelse bekymrer det os, at problemet omkring en ligelig udvikling af løn og pension ikke nævnes i kommissoriet.

Elsebeth Jønck-Sørensen

for bestyrelsen

for kreds 12's pensionistklub

Frederiksberg