Nuværende statspensionisters pensionsregulering.

1. Lov om tjenestemandspension fra 11. juni 1969.

Paragraf 27, stykke 2: Når der sker generel ændring af tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af pensionerne. (Overenskomsternes lønstigningssum deles i en speciel og en generel del.)

2. Pensionsopsparing: Der er tilbageholdt 15 procent årlig af lønnen. - Pengene er ikke opsparet, men lånt og brugt samme år af staten. - Værdien for staten har til enhver tid været 15 procent af en årsløn.

3. Pengene er ikke forrentet, men de reguleres generelt efter loven.

4. Specielle ændringer af tjenestemandslønninger som omklassificeringer og decentral løn især fra perioden 1995-2000 er kun for fremtidige pensionister. Og det er godt nok for dem, da højere slutløn giver større pension.

5. Nuværende pensionister får derimod ingen regulering efter disse såkaldte specielle ændringer.

6. Efterslæbet fra 1995-2000 er på cirka 45.000 kroner i alt og fremover på cirka 13.000 kroner årlig.

7. Kapitalværdien af den lånte pensionsopsparing er cirka 40 lærerår med afgivelse af 15 procent af årslønnen. Det bliver 600 procent af en årsløn. - Dagsværdien er seks årsløn eller cirka 1,5 millioner kroner plus renter og renters rente af opsparingen gennem årene.

8. Omklassificeringer og decentral løn er skjulte generelle tillæg for alle tjenestemænd og burde derfor være omfattet af reguleringspligten.

9. Krav om, at pensionen skal følge lønniveauet, er mange gange vedtaget af Danmarks Lærerforenings årlige kongres. Der er således bagland bag reguleringskravet.

10. Anni Herfort siger: 'Hidtil har jeg desværre talt for døve øren i denne sag, men som tiden går, bliver det et større og mere urimeligt problem'.

11. Når nu de øvrige tjenestemandsorganisationer ikke vil være med, så må Danmarks Lærerforening gå enegang.

Peter Bruun

Roskilde