Debat
0   187

Hvorfor så mange svage læsere

Igen foreligger en international undersøgelse, der leverer sobre data til belysning af boglige færdigheder: 'Danskernes læse-regne-færdigheder', der er udgivet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Der er fokus på læsefærdigheder - egentlig læsning og dokumentforståelse, samt regnefærdigheder, og forskningsfeltet er den voksne befolkning.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om testtidspunktet, så man kan ikke præcist datere deltagernes alder og skoleperiode. Men hvis det antages, at boglige færdigheder hænger nøje sammen med skolemæssig baggrund, kan de indsamlede data bruges til en historisk beskrivelse af skolens resultater. Man kan for eksempel aflæse 'produktionen' af svage læsere.

De ældste i undersøgelsen er de 56-65-årige. Andelen af svage læsere er 68,8 procent.

De 46-55-årige har en andel af svage læsere på 53,0 procent. De 35-45-årige har en andel på 41,2 procent, og de 26-35-årige har en andel på 34,4 procent.

Tallene afspejler det faktum, at de ældste i undersøgelsen tilhører generationen, der kun gik i skole hver anden dag i syv år, mens de senere årgange fik længere skoleforløb med en lærerprofession, der også havde en længerevarende uddannelse.

Min egen fødselsårgang (1947) var den første i mit barndomsmiljø, der netop fik del i uddannelsessystemets udvidede muligheder. Jeg har inden for de seneste to år interviewet 200 mennesker i samme miljø, hvoraf mange har det meget korte skoleforløb. Det karakteristiske for de mennesker er, at deres hukommelse er fremragende, deres menneskelige værdier er særdeles veludviklede, de læser avis og ser tv, men de skriver ikke selv. De ældre har en særdeles levende mundtlig kultur, men der er langt mellem de personer, jeg har fået til at nedskrive detaljer fra deres erfaringsområde.

Men tallene i den nye rapport må få enhver professionel lærer til at standse op. Den positive udvikling med stadig færre svage læsere er gået i stå med de 16-25-årige, hvor der er en 'produktion' på 37,8 procent af svage læsere.

Samme konklusion kan drages om dokumentforståelse og på regnefærdigheder, andelen af svagt præsterende blev også højere her end ved de forudgående årgange.

Hvis testtidspunktet er 1999, er der tale om et tilbageskridt, der kan aflæses på de årgange, der må have haft et grundskoleforløb i perioden 1981 til 1999.

Hvis tilbagefaldet skal forklares ud fra skolesituationen, peger undersøgelsen på, at perioden trænger til en historisk granskning.

Den store internationale læseundersøgelse fra 1991 viser samme tendens: 3. klasse havde en storproduktion af svage læsere (Finlands andel af svage læsere var ti procent, mens Danmarks var 50). Det rejser spørgsmålet: Når den historiske udvikling tilsyneladende kan forklares ud fra uddannelsessystemets indretning, kan tilbageskridtet så også forklares ud fra uddannelsessystemets indretning? Er årsagerne, at børn blev spist af med en times kvalitetssamvær med forældrene om dagen? Eller skyldes det, at børnetallet faldt, kommuner lukkede skoler og efterlod lærerprofessionen med blødende sår? Eller skal forklaringen findes i institutionaliseringen af børnenes fritid eller i den samordnede indskoling?

Årsagerne kan ikke afdækkes med de metoder, rapporten benytter. Men spørgsmålene må nødvendigvis stilles.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Forkortet af redaktionen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ