Er selvbetjent velbetjent

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Offentlige instanser opretter i stigende omfang websites med information til borgerne og i den hensigt at indføre 24 timers selvbetjening, hvor det er muligt.

Man kan udskrive blanketter på nogle kommuners web-sites, for eksempel http:¡www.ballerup.dk - vælge selvbetjening, læse alt fra dagens trykte presse om skoleforhold på http://www.uvm.dk/nyhed og forskudsregistrere eller selvangive på http://www.toldskat.dk

Endnu er det i de indledende faser, og mulighederne er begrænsede, men de øges med stor hast.

En afgørende parameter er introduktion af en anerkendt digital signatur, så modtagere af elektroniske meddelelser kan være sikre på, at de kommer fra den angivne afsender. Om digital signatur se http://www.fsk.dk - vælg temaer.

Disse strukturelle forandringer er i sig selv meget relevante som undervisningsstof, og de er til at få øje på i disse år, hvor forandringerne foregår. Om få år er det meste digitalt - og så er det mindre indlysende at tage op i undervisningen.