Folkeskolens leder:

Læreruddannelsen presses

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Der efterlyses færdigheder i at håndtere følelser, man skal kunne opdrage og klare menneskelige relationer, have samfundssind, forretnings- og iværksætterevner, kunne analysere og løse problemer og have motiverings- og lederevner, samtidig med at presset for læring om mere traditionelle emner er så stærkt som nogensinde'.

Kimberly Seltzer og Tom Bentley i bogen 'The Creative Age'.

Læreruddannelsen forbereder ikke de kommende lærere godt nok til at arbejde med tosprogede elever, lyder kritikken, og Folkeskolen har foretaget en undersøgelse, der viser, at kritikerne har en pointe. Det er yderst sparsomt, hvad der gøres i den obligatoriske del af læreruddannelsen. Dertil kommer, at kun 13 af de 18 lærerseminarier tilbyder frivillige kurser. Og de kurser vælges kun af få studerende!

Hermed bekræftes det generelle billede af læreruddannelsen, som Folkeskolen gav i januar, hvor en sammenligning af de studerendes linjefagsvalg viste, at alt for få vælger naturvidenskabelige fag, og at for mange foretrækker praktisk-musiske fag som hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og sløjd.

'Uddannelsen kræver så meget, at man skal være dumdristig for at vælge historie eller fysik som linjefag, i stedet vælger man fag, som man håber er mindre krævende', lød forklaringen dengang fra seminarierektorernes formand, Per Frimer-Larsen. Og aktuelt bekræftes han af rektorkollegaen på Frederiksberg Seminarium, Thøger Johnsen. De studerende ligger vandret i luften for at følge med, siger han. For 'læreruddannelsen er en femårig uddannelse, som man har proppet ind i en fireårig ramme'.

Og hermed er det konkrete problem - med uddannelsen af lærere, så de også får kendskab til undervisning af tosprogede - placeret i den generelle ramme. Man skal kunne en masse forskelligt på én gang for at være lærer. I sidste uge var det unges kriminalitet, lærerne skal tage ansvaret for at bekæmpe, de seneste måneder har der været talt og skrevet om behovet for, at skolerne har et sorgberedskab, og hvis man ikke skulle have opdaget det før, så viste det netop afholdte EU-topmøde i Portugal, at IT-presset på skolen også vokser.

Det indledende citat er fra bogen 'The Creative Age'. Bogen er udgivet af den uafhængige britiske tænketank, Demos, og den handler om det voksende pres på det samlede uddannelsessystem; der er brug for blød og hård viden og kunnen overalt i samfundet. Derfor presses læreruddannelsen selvfølgelig ekstra hårdt. Men mens alle gerne vil proppe mere arbejde og flere opgaver ind i rammen, er det småt med at ville tage økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af de voksende krav.

Resultatet bliver uvægerligt en konstant stigende skyldfølelse. Det er den nyuddannede lærers egen skyld, at hun ikke valgte et kursus om tosprogede. Det er den midaldrende lærers skyld, at han ikke er fuldt kvalificeret på IT-området. Det er lederens skyld, at han endnu ikke har klaret skolens sorgberedskab. Det er skolens skyld, hvis unge bliver kriminelle. Og så videre.

Det er uholdbart. Læreruddannelsen skal selvfølgelig kvalificere alle til at undervise tosprogede elever. Men samfundet må tage de uddannelsesmæssige konsekvenser af, at kravene vokser hele tiden: alle skal løbende efteruddanne sig - hele livet. Man er ikke færdig som lærer, fordi man lige er komme ud fra seminariet, og man er ikke færdig som lærer, fordi man er erfaren, tyndhåret og 55. Det må kommunerne og staten tage de økonomiske og praktiske konsekvenser af. Og det må lærere sammen og hver for sig tage konsekvensen af.

-th

Læs side 18

Man er ikke færdig

som lærer, fordi man lige er komme ud fra seminariet, og man er ikke færdig som lærer, fordi man er erfaren, tyndhåret og 55