Den ene af de to opgange i Nyboesgade 35 i Vejle hedder '10. Klassernes Egen Skole'. Det var indtil slutningen af 1980'erne en almindelig kommuneskole. Nu bruges bygningerne til forskellige kommunale formål. En lokalradio har halvdelen af en kælderetage, de interne kommunale uddannelser nogle etager i den ene ende. 10.-klasse-skolen fylder mest.

Skolen har sine lokaler spredt over fire etager, og selvom de fungerer godt, er der ingen plads at give væk af med 243 elever og 19 lærere. Der er gode klasseværelser til alle linier, men ingen faglokaler, og et multiværksted med plads til kreative og praktiske aktiviteter står højt på ønskesedlen.

Det er to år siden, skolen blev oprettet som et 10.-klasse-center, der dækker hele kommunen. Vejle var dengang tidligt ude, og skolen har siden haft mange besøgende fra andre kommuner, der har planer om at følge efter.

Fra starten gik de politiske visioner i retning af at skabe et 10.-klasse-center, hvor man på den ene side udnytter ressourcerne optimalt ved at have mange elever sammen og på den anden side giver eleverne bedre mulighed for at få noget ud af deres sidste år i folkeskolen.

Politikerne, med borgmester Flemming Christensen i spidsen, havde som mål at halvere frafaldet på ungdomsuddannelserne ved at skabe en målrettet overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Målet er ikke nået endnu, men man er godt på vej.

Ungdomskulturelt miljø

Eleverne kommer fra Vejle Kommunes ni overbygningsskoler samt fra Jelling Kommune. 60 procent af eleverne fra 9. klasse vælger skolen, hvilket i år kan mærkes på områdets efterskoler.

En af skolens store succeser er liniestrukturen. Eleverne kan vælge mellem målrettede linier: handel, Tek10, naturfag, internationale og interesseprægede som drama, idræt og medier. Der er i alt ti linier, og det er under ti procent af eleverne, der ikke får deres primære linieønske opfyldt.

Vejledningen fylder meget på skolen. Man kommer helt tæt på den enkelte unges situation, og skolen har også den opfølgende ungdomsvejledning. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne, hvor eleven er i brobygning, fylder også meget. Målet er høj integration mellem brobygningsstedet og undervisningen i 10. klassernes Egen Skole.

En af de store opgaver for skoleinspektør Frank Jensen og viceskoleinspektør Jytte Jensen er at 'skabe et ungdomskulturelt miljø på hverdagspræmisser', som de kalder det.

'Det er krævende, fordi man let ender som en banegård, når alle elever er i praktik eller brobygning i forskellige perioder. Men vi er godt på vej', siger Frank Jensen, der, før han fik sit nuværende job, havde arbejdet i efterskoleverdenen i 20 år.

Man er også godt på vej med at opbygge et system, så den enkelte unge får en uddannelsesmappe, hvor alt, hvad man har været med til, er registreret, så der kan foretages en bedre objektiv vurdering af elevens evner og muligheder. Indtil nu har man den obligatoriske uddannelsesplan.

Erfaringen er, at de unge bliver meget modne, mens de går på skolen, og at de dermed bliver mere motiverede og får nemmere ved at klare en ungdomsuddannelse. Som Jytte Jensen siger det: 'De føler, at de er i centrum. Det har de unge voldsomt behov for. Det skaber succesen'.j