Kronik

En udfordring …

Der kan være fornuft i at prøve nye veje. Men forsøg skal ikke dække over nedskæringer eller underminere folkeskoleloven

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Brug udfordringsretten og søg dispensation. Sådan har det lydt de seneste par år. Og i foråret blev ni kommuner udvalgt som frikommuner med vidtgående muligheder for at fravige lovgivningen - også på skoleområdet.

Der kan være megen fornuft i, at skoler og kommuner prøver nye veje. Vel at mærke når det handler om reel afbureaukratisering og forbedret kvalitet i opgaveløsningen. Der er heldigvis gode eksempler på velbeskrevne og evaluerbare forsøg, som iværksættes og gennemføres i dialog med lærere og skoleledere.

Desværre er der også adskillige eksempler på forslag, som godt nok begrundes i fine pædagogiske intentioner eller hensynet til elevernes undervisning. Men hvor det reelt handler om kommuner, som mangler penge og derfor vil sætte skoleloven under pres. Eksempelvis Vejle Kommune. Her er gennemført massive nedskæringer, men forvaltningschefen havde sin helt egen - opsigtsvækkende - proklamering:

»Vi er nødt til at gøre det, vi tror på. Hvis vi for at holde loven skal gøre noget, som vi mener er dårligere for børnene, så må vi sige fra og udvise civil ulydighed«.

Flere kommuner, som ansøger om frikommunestatus - eksempelvis Odense - smider om sig med positivt ladede ord som fleksible klasser, læringsfællesskaber og målstyrede læringsaktiviteter. Men der mangler klare beskrivelser af mål, hvordan man vil evaluere, og - ikke mindst - hvilke kvalitative forbedringer af skolens undervisning man vil opnå. Og blandt andet i Gladsaxe »glemte« man helt at inddrage skoleledere og lærere i overvejelserne.

Hertil kommer, at Undervisningsministeriet har givet kommuner dispensation fra kravet om maksimalt 28 elever i klasserne. Det sker på trods af statsministerens klare løfte fra 19. december: »Det nuværende loft på 28 elever fastholdes. Vi trækker forslaget om at give kommunerne frihed til selv at bestemme klassestørrelsen«.

Det er helt uacceptabelt, hvis forsøgsordninger kan bruges til at gennemføre forslag, der underminerer de kvalitative krav i folkeskoleloven, og hvor det eneste formål er at spare. Inden Folketinget forholder sig til lovforslaget om frikommuner, bør det sikres, at kommunernes forsøgsansøgninger konkret er målrettet en forbedret opgaveløsning, og at de skal indeholde andet og mere end varm luft i et ringbind. Alt andet vil være en alvorlig udfordring af såvel den sunde fornuft som alle børns grundlovssikrede ret til undervisning i den fælles folkeskole. |