Debat

Dokumentation ønskes

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen nummer 5, Kære Kjeld Folmer Nielsen. Ser vi bort fra alle eventyrordene, er vi vist ikke så uenige. Heller ikke jeg kan få øje på nogen 'paradisisk barndom'. Det kan man forvisse sig om ved at læse min 'Om børn og deres virkelighed', som du er så venlig at nævne. I den fremtræder svundne tiders barndom i al sin barskhed, men naturligvis også med sine kvaliteter. Den vigtigste er friheden, friheden med vennerne, friheden til at opleve, friheden til at opsøge de voksne.

Også børn i dag har endnu noget af den frihed. Hver gang voksenverdenen beslutter at ekspropriere endnu en bid af den, må man tænke sig nøje om. Piaget sagde i 1952: 'Hver gang vi underviser et barn i noget, forhindrer vi ham i at gøre sine egne opdagelser'.

Så skarpt vil jeg ikke sige det. Det kan lade sig gøre at lave skoler, hvor børn kan gøre deres egne opdagelser. Og jeg vil tilføje: I en tid, hvor det typiske barn er institutionaliseret 25.000 timer af sin barndom mod 8.000 for en generation siden, er det nødvendigt, at skolerne indrettes sådan, at børn kan gøre deres egne opdagelser. Men selv den bedste skole er ikke god nok; den må suppleres med et godt barneliv udenfor.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kunne det tænkes, spørger du, at skolen ikke var kedelig, men et spændende sted? Ja, men jøsses da, ja! Projektet 'Grænser eller ej?' afsluttede vi med bogen 'Andre måder'. Dér kan du læse om skolen, der er åben det meste af døgnet, skolen hvor beboerne holder deres fester, skolen hvor børnene bygger huse i høje træer, skolen hvor børnene ikke har lektier for, skolen hvor børn ikke inddeles efter alder. I 'Op lille Hans' beskrives klassen, hvor børnene opmuntres til at hjælpe hinanden og skolen, hvor specialundervisningen foregår på særlige værksteder, hvor en ny matematiklærer får pigerne til at elske matematik, og skolen hvor børnene kan lave deres arbejde, hvor de vil, inde i klassen, på gangen, udenfor og så videre.

Sådanne klasser og skoler bliver der flere og flere af. Alligevel skal man holde igen med højere timetal, mere pligt og tidligere skolestart. Fra 15 til 25 ugentlige timer i de yngste klasser, fra frivillig til tvungen børnehaveklasse, fra skolestart ved syv år til skolestart ved seks år eller tidligere. Det er da forandringer, der vil noget! Burde man ikke kunne forvente dokumentation for nyttevirkningen og opgørelse over det mistede?

Det var bare det, jeg ville sige. Hej!

Erik Sigsgaard

Herlev