'Svend-Erik Hermansen har ikke forstået det grundlæggende begreb dansk som andetsprog', skriver Jan Trojaborg i Folkeskolen nummer 5.

Den uendelige historie om indvandrerbørns behov for modersmålsundervisning fortsætter.

Der henvises til det vigtige i at fastholde et andet sprog end dansk som basissprog for børn født og opvokset i Danmark med en tilværelse her.

Mange af anden- og tredjegenerationsbørnene er nu forældre til børn i folkeskolen. Disse børn er dermed født og opvokset her i landet.

Dansk må altid betragtes som det altdominerende sprog for børn født og opvokset i Danmark. De nuværende regler om modersmålsundervisning til børn født og opvokset i Danmark er en alvorlig hindring for en aktiv og målrettet integrationsindsats.

Debatten er i høj grad en debat om, hvilken tilværelse vi ønsker at tilbyde hinanden i det danske samfund uanset etnisk oprindelse.

Et ufravigeligt krav over for indvandrerforældre er, at man nu aktivt og målrettet sørger for, at generationer født i Danmark får tilgang til dansk sprog og kultur gennem hele opvæksten.

Modersmålet for børn født og opvokset i Danmark kan alene være dansk, og der er ingen genveje via kurdisk, farsi, urdu eller pastho.

Ellers må alle vel kunne se evighedsmaskinen til skade for integration og til skade især for det sagesløse barn!

Derfor er det et spørgsmål om, hvilket liv vi ønsker for hinanden i Danmark uanset status som indvandrer, dansker eller flygtning.

Enkelte forskere og meningsdannere holder fast i kravet om evig modersmålsundervisning ud fra forudsætningen om, at indvandrerbarnet derved bliver god til at lære dansk som andetsprog. Det er lidt håbløst, at man ikke vil acceptere den forudsætning, at forældrene kunne 'begynde' som danskere, når de er anden- og tredjegeneration her og er forældre til et barn født i - og med en fremtid i - Danmark.

Modersmålsundervisning eller ej er derfor langt mere en diskussion rettet mod fremtiden: Hvordan vil man være borger i Danmark?

Svaret er: Man må som indvandrer være aktiv og forpligtet over for dansk sprog og kultur.

Hvis man ikke er det, går det primært ud over børnene, som bliver splittede og ikke får tid og rum til at være børn ud fra de værdier, vi er fælles om i Danmark.

Det er i barnets alder og verden, at personligheden dannes.

Her bygges fundamentet for tilværelsen. I et sådant fundament indgår forudsætningerne for at få et godt liv og en god livskvalitet.

Der skal kort sagt skabes vilkår, der sikrer en livskvalitet baseret på, at man har mulighed for at klare sig godt menneskeligt, socialt og økonomisk i Danmark.

Det er nu på tide at behandle tosprogede børn som de ganske almindelige børn, de selvfølgelig også er.

I Høje-Taastrup Kommune er byrådets politik kort og godt: Alle skal kunne tale og forstå dansk, skal kunne være selvhjulpne og selvforsørgende og indgå i samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning.

Vi har hverken tid eller plads til dansk som andetsprog i vores del af verden!

Svend-Erik Hermansen

formand for

Undervisnings- og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune