Ud af 160 skoler har kun én forladt Projekt Danlæs med den begrundelse, at den ikke vil risikere at komme i offentlighedens søgelys på grund af sine læseresultater.

Frygten for at blive hængt ud i pressen opstod, da Venstre i efteråret 1999 lavede en kampagne på sin hjemmeside for at få de 75 kommuner, der deltager i Danlæs, til at offentliggøre deres læseresultater. Det skete i kølvandet på den første delrapport fra Danmarks Pædagogiske Institut, DPI, der står for læseundersøgelsen. I rapporten er skolerne anonyme.

'Jeg havde frygtet, at skolerne var bukket under for den megen medieomtale, men det er altså ikke sket. Tværtimod har jeg mødt mange lærere og læsepædagoger, som er glade for den debat, Danlæs rejser om elevernes læsefærdigheder på den enkelte skole', siger seniorforsker og projektleder Jørgen Christian Nielsen fra DPI.

En anden af de 162 skoler er stået af projektet på grund af mangel på tid. Knap så godt ser det ud, når det gælder den supplerende undersøgelse, som Jørgen Christian Nielsen foretager af 1.000 af de svageste læsere. Her har han kun modtaget 860 svar. Men det tilskriver han ikke Venstres kampagne.

'Jeg mangler primært svar fra klasser med mange svage læsere, så det har nok været for stor en mundfuld for lærerne at besvare mine spørgsmål', siger Jørgen Christian Nielsen, der blandt andet vil finde ud af, hvad det betyder for elevernes selvværd, at de har svært ved at læse.

Venstre fik i øvrigt aldrig succes med sin kampagne. Kun ganske få kommuner offentliggjorde deres tal på partiets hjemmeside, så nu har Venstre indstillet kampagnen.stan