Allerede i et meget tidligt forslag 'påpegede det danske Undervisningsministerium det vigtige i at se uddannelse som livslang læring i bred forstand snarere end i arbejdsmarkedets mere restriktive perspektiv'.

Danske skolefolk, forskere, embedsmænd, fagforeningsledere og politikere kæmper i disse år en heroisk kamp for at bevare det dannelsesorienterede uddannelsessyn i en stadig mere internationaliseret (skole)verden. Sammen med de nordiske brødre og søstre prøver de endda at udbrede dette skolesyn gennem institutioner som EU og OECD.

Det er godt. Og nødvendigt. Men det er ikke nemt. Der er som regel flere mod fire. Eller seks, når Skotland og Tyskland går sammen med Norden.

Ovennævnte citat stammer fra en frisk midtvejsrapport fra EU, 'Indicators and benchmarks of quality of school education'.

En gruppe - bestående af eksperter fra 26 lande, heriblandt en fra det danske Undervisningsministerium - fremhæver i rapporten 16 områder inden for de europæiske skolevæsener, der efter deres mening bør tjekkes en gang om året.

Valget af de 16 indikatorer, som de kaldes, viser, hvor svær, ja, måske umulig, den nordiske uddannelseskamp er.

Indikatorerne er således - på nær én - som tænkt ud af en økonoms hjerne: matematik, læsning, naturfag, fremmedsprog, samfundslære, frafaldsprocent, gennemførelsesprocent, udgift per elev og så videre.

Ud over indikatoren 'lære at lære' glimrer nordiske dyder som samarbejdsevne, kreativitet, problemløsningsevne og selvstændighed ved deres fravær.

Fraværende er også en central skoleopgave som at give eleverne indsigt i og forståelse for, hvad demokrati er.

Det er ikke godt. For som blandt andre rektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Tom Ploug Olsen, har påpeget, så retter undervisningen sig umærkeligt ind efter det, der bliver målt. Andre opgaver bliver bevidst eller ubevidst nedprioriteret af ledelse og lærere. Skolesynet ændrer sig gradvist.

Den nordiske alliance i EU såvel som OECD arbejder ganske vist for, at indikatorer som matematik, læsning og naturfag skal forstås tværfagligt. Og at en indikator som samfundslære mere kommer til at handle om elevernes demokratiske sindethed end om deres paratviden.

Men nemt er det ikke, for ude i den vide verden er det den angelsaksiske uddannelsestradition, der har vind i sejlene i disse år.

Og dens 'projekt er, at skolens indhold og dagligdag har en eneste værdi som grundlag: nytteværdien', som børne- og kulturdirektør i Skagen, Chresten Sloth Christensen, skriver i en nytårskommentar i Nordjyske Stiftstidende.

Fra nytteværdi til markedsværdi er der ikke langt, og det er da også fra økonomien, indikator- og benchmarking-metoden stammer.

Forhåbentlig blæser Danmarks Evalueringsinstitut ikke med de angelsaksiske købmandsvinde, men står fast på de bløde værdier, på den dannelse, der har været pædagogikkens højeste mål i Danmark og den germanske kulturkreds gennem 200 år.

De bløde kompetencer er nemlig i virkeligheden hårde, som undervisningsminister Margrethe Vestager har påpeget. De har en stor fremtid i videnssamfundet.

jvo

Læs også side 32 og side 34

Indikatorerne er

- på nær én - som tænkt ud af en økonoms hjerne