Valget er dit

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 20. april står vi over for et afgørende valg. Et valg, der kommer til at sætte spor for lærernes arbejdsforhold og omdømme langt ind i det næste århundrede. For mig er valget klart. Jeg anbefaler et JA, fordi vi har nået et resultat, der efter min bedste vurdering hænger sammen med skolens hverdag og fremtidssikrer lærernes arbejds- og lønvilkår.

Vi får en ubureaukratisk arbejdstidsaftale, der har et pædagogisk grundsyn, og som sikrer den enkelte lærer og lærerteamet professionelt råderum. Det vil give et bedre psykisk arbejdsmiljø. Og vi har slået hegn om den enkelte lærers individuelle forberedelse, så der bliver dæmmet op for den udhuling af den individuelle forberedelsestid, som har været en følge af det stigende tidsforbrug til fælles forberedelse. Der er ting i arbejdstidsaftalen, jeg gerne havde set bedre. Det havde været godt, hvis vi centralt havde kunnet sikre mere betroet tid til de lærere, der har et højt undervisningstimetal. Det var desværre ikke muligt. Det betyder også, at jeg ikke kan garantere, at hver eneste lærer hvert eneste år får præcis den samme tid til individuel forberedelse som i dag. Men jeg er overbevist om, at de centrale garantier kombineret med de lokale muligheder vil sikre, at du får den nødvendige tid til forberedelse.

Den betroede tid sikrer, at du til din undervisning, der er fordelt på de 200 skoledage, får 400 timer til din individuelle forberedelse. Herudover er du garanteret tid til fælles forberedelse/lærersamarbejde og udvikling. Hvis du er klasselærer, er du sikret mindst den samme tid til opgaverne som i dag. Der er mulighed for lokalt at give ekstra tid til såvel individuel forberedelse som fælles forberedelse. Og du og dine kolleger skal selvfølgelig ikke bruge mere tid på fælles forberedelse end den, I får tildelt. Ja, i det hele taget skal I jo ikke løse opgaver, som I ikke får tid til. På den baggrund vil jeg bede dig vurdere, om en skoledag som den, du har i dag, vil kunne komme til at hænge fornuftigt sammen med de muligheder, der ligger i den nye aftale.

Arbejdsgiverne har været ude med meldinger om, at den nye aftale vil betyde, at lærerne skal undervise mere. Og ja, det er rigtigt. Ganske enkelt fordi den bredere definition af undervisningsbegrebet betyder, at i gennemsnit vil en lærer, der i dag underviser 630 timer om året, fremover have ca. 660 undervisningstimer - selv om hun laver præcis det samme som i dag. Der er altså ikke tale om, at aftalen giver flere traditionelle katedertimer. Det højere undervisningstimetal skyldes, at ekskursioner, lejrskoler m.m. fremover bliver regnet som undervisning.

Det ville være herligt, hvis vi i en central aftale kunne sikre millimeterretfærdige løsninger for alle medlemmer. Det kan vi bare ikke i en decentraliseringstid. Jeg tror imidlertid på, at vores kredse - på samme måde som i dag - kan skaffe nogle fornuftige løsninger, der supplerer den centrale aftale.

På lønsiden har vi fået et resultat, der er al mulig grund til at være tilfreds med. Vi kommer på ny løn - men på en måde, der passer til skolens virkelighed, og som helt er renset for enhver form for subjektive belønningsmekanismer. De lærere og børnehaveklasseledere, der fortsætter i anciennitetsforløbet, er sikret fornuftige lønstigninger. Og de unge og kommende lærere er sikret en markant højere begyndelsesløn og væsentlig hurtigere lønstigninger, end de ville have fået i det nuværende lønsystem. Sammen med forhøjelsen af pensionsbidraget giver det en forbedret pensionsudvikling.

Vi har i forhandlingerne presset arbejdsgiverne så langt, som jeg tror, det er muligt. Der er ingen grund til at forvente, at vi kan opnå et bedre resultat i Forligsinstitutionen eller gennem en konflikt - måske snarere tværtimod. En del af nej-sigerne giver selv klart udtryk for, at vi ikke får et bedre resultat ved at sige nej. Formålet med et nej skulle altså være at markere utilfredshed. Med det formål synes jeg ikke, at det er rimeligt at sende vore overenskomstansatte i konflikt. Og jeg tror ikke, at en konflikt på det grundlag vil gavne skolens og lærernes omdømme.

Jeg vil opfordre hver enkelt af jer til at sætte jer grundigt ind i det resultat, som I kan se beskrevet på de følgende sider. Jeg håber selvfølgelig, at I som jeg vil vurdere det som et godt resultat. Men uanset hvad vej jeres vurdering falder ud: Brug jeres stemme, så vi får et klart billede af, hvad flertallet mener.

Anni Herfort Andersen