Alle er efterhånden klar over, at mange drenge hægtes af i dagens boglige skole. Unge mænd med indvandrerbaggrund halter efter, når det gælder ungdomsuddannelse.

Og vi har set fantasiløse forsøg på at vende skuden, for eksempel lektiecafeer - hvor der serveres nederlag. For drengene stirrer ind i de boglige knæk, de allerede slæber rundt på.

Altså skal der noget andet til.

Skolen skal være mere kropslig og håndværkspræget. Eleverne skal se et produkt.

Motion kan indtænkes i de boglige fag - for eksempel diktat som orienteringsløb. Der er masser af muligheder. Hvis man kan skabe en forbindelse mellem teori og praktiske opgaver, er vi nået et godt stykke videre. Oplagt, at de kan væremed til at servere noget sund mad (drengene skal have ansvar).

Jeg var vikar på et hjem for unge, der har det svært med det boglige: En praktisk opgave i regning var at lave et foderbræt til fugle. Så enkelt kan det gøres - og der er da lidt matematik i opgaven. Her så jeg en glæde og stolthed hos eleverne. Der var faktisk julelys i øjnene.

Efter at have set mig lidt om i Grønland og på privatskoler i Danmark står det mig klart, at vi kan hente inspiration blandt håndværkere. Dette godtfolk har aldrig sat deres ben på et seminarium. Men de sætter altsånoget i gang, der taler til (en del) drenge: Værksteder. Praktiske opgaver. Motion. Synlige resultater.

Vi gør ikke de utilpassede drenge en tjeneste med ekstra dansktimer og lektiecafeer.

I stedet kunne vi kikke de frie skoler lidt over skulderen. Hvad er det, der virker her? Kan vi overføre nogle af metoderne til skolen?

Ingen med lidt krudt i kroppen har lyst til at sidde ned fem timer om dagen.