Uskolet

De nationale test – OMG, her er tidslinjen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

START

2004

En stolt undervisningsminister Ulla Tørnæs lancerer planen om nationale test som »den ultimative løsning på et problem, der ikke findes. Dette storstilede projekt vil komme til at sætte nye standarder for dilettantisme«.

2006

»Ohøj, så er det da os, I har brug for«, kommenterer rådgivende ingeniørfirma Cowi, som vinder den efterfølgende udbudsrunde. Men så …

2007

: Systemet bryder sammen · Juni: Testrapporter forsinket · November: Test udskydes.

2008

Test udskydes igen.

2009

Systemet bryder sammen.

2009

2.-klasseelever viser sig at have problemer med en opgave, hvor de skal opdele ordkæden KÆLTRINGPALINDROMAKKVIESCERE.

2010

Pilottest bryder sammen.

2010

Cowi indrømmer: Vi troede, opgaven løbende ville blive lettere, når vi nu ikke kunne løse den. Sagde I ikke, den var adaptiv?

2011

Systemet bryder sammen. Skolestyrelsen og Uni-C foreslår: Har I prøvet at slukke og tænde igen?

2012

Læseforsker kritiserer den grundlæggende præmis i de nationale test.

2013

Konsulentvirksomheden Rambøll modtager tre millioner kroner for at konstatere, at de nationale test kan være behæftet med fejl.

2013

Evaluering af test bryder sammen.

2014

Systemet bryder sammen.

2016

Professor i pædagogisk statistik rystet over lav målesikkerhed.

2017

Journalist Jeppe Søe bryder sammen.

2019

To professorer påviser, at en elev, der opnår 50 point, lige så godt kunne have fået 16 som 84 point. Det svarer til, at Joachim B. Olsen støder en kugle 21 meter, og resultatet bliver opgjort til »et sted mellem 7 og 36 meter«.

FORTSÆTTES

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.