Debat

Intet projekt er færdigt, før det er formidlet

Jeg vil gerne rejse en debat om, hvordan vi kan gøre skole bedre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har ofte glædet mig over, at man lærer meget af at formidle. Derfor mener jeg, at vi meget oftere skal lade eleverne undervise andre elever. Hvis eleverne formidler til yngre elever, bliver de forbilleder for dem. Jeg drømmer om en skole, hvor eleverne arbejder mere med spændende projekter og opfindelser. Projekterne er først færdige, når eleverne har formidlet dem til andre. På den måde kan skolen fremme elevernes engagement og deres forståelse af det spørgsmål, de har arbejdet med.

Her er nogen af mine forslag og visioner

Ældre elever underviser yngre klasser i deres projekter.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Skolen holder ”Åbent Hus- arrangementer”. I alle lokaler viser en grupper af elever deres projekter. Forældre, bedsteforældre, områdets virksomheder, museer, biblioteker, sportsklubber kommer til skolen for at opleve det.

Eleverne engageres i en grøn profil for skolen og for lokalområdet.

Klasserne kommer på ekskursioner til områdets virksomheder, sportsklubber, museer og natur.

Skolen deltager i fx Dansk naturvidenskabsfestival og Unge Forskere og Skole OL      I 2019 vil der være adgang for alle, også skoleklasser, til at opleve finalen i Unge Forskere i Bellacenteret, Science Expo den 28. april kl. 14-18 og den 29. og 30. april kl. 9-13. Jeg synes, at det er god oplevelse at se de 100 hold vise deres projekter. Deltagerne bliver ikke kun dygtige til naturfag. De lærer også at formulere sig både skriftligt og mundtligt. De lærer kommunikation, innovation og ansvarlighed. Deres engagement glimter i deres øjne.

Læreren kan låne 25 Galileoscoper-små teleskoper på CFU. Eleverne lærer at sætte dem på fotostativer. Eleverne låner dem med hjem og observerer den tiltagende Måne og planeterne. I den forbindelse kan man lave arrangementer sammen med den lokale amatørastronomiske forening.

Elever kommer ofte på besøg og i praktik i områdets virksomheder, museer, biblioteker, sportsklubber, hos naturvejledere mm.  

Eleverne laver projekter om rummet og bliver inspireret af www.rummet.dk

Hvad synes du om disse forslag? Hvad foreslår du?

Carsten Skovgård Andersen, Stjernekammeret ved Bellahøj Skole – 19.3.2019

Carsten.skovgaard.andersen@gmail.com

I kan læse mere om mine erfaringer og visioner her:

http://www.boernafgalileo.dk/csa_40.pdf