DLF synes ganske at have misforstået sin rolle.

For hvad skal en fagforening? Den skal kæmpe for bedre vilkår for sine medlemmer. Højere løn, lavere arbejdstid, bedre arbejdsmiljø. Og kun det.

Men det kan man åbenbart ikke lade sig nøje med i DLF. Nej, man skal ind og tage ansvar for folkeskolen generelt, man ser sig selv som en vigtig eksponent for kvaliteten i skolerne. Man vil være en medspiller til kommunerne, tror, at man ved at gnide ryg med politikerne kan opnå indflydelse på udviklingen.

I har fået det helt galt i halsen. I skal kun kæmpe for os, for lærerne. Ikke for eleverne eller den pædagogiske udvikling eller for fandens oldemor. Lad andre om det.

Jeres opgave må være at få så mange lærere ansat som muligt, til så høj en løn som muligt, med så få timer som muligt, i det bedst mulige arbejdsmiljø.

Og lad dog være med at se arbejdsgiverne, kommunerne, som jeres medspillere. Se dem som modstandere. Deres interesser er stik modsat vores. De vil jo helst slippe så billigt som muligt på bekostning af os, af lærerne. Lad være med at tro, at I når længst ved bare at sige ja og amen. I skal kæmpe. For os, og kun os! Det er det, vi betaler jer for.

Nikolaj Lauritzen

lærerstuderende

Århus Dag- og Aftenseminarium