Debat

Mulige fejlfortolkninger og misforståelser

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I et indlæg i Folkeskolen nummer 25 fra udviklingsteamet på Egebjergskolen i Horsens gives der udtryk for, at Thomas Nordahl misfortolker deres data fra undersøgelsen i LP-modellen. I denne undersøgelse krydser lærerne i Danmark af, at 25 procent af eleverne har problemer eller diagnoser. Denne vurdering er foretaget, inden lærerne begyndte at arbejde på LP-modellen. Tallene stammer fra lærernes egne vurderinger, og når vi har delt køn, ser vi, at 30 procent af drengene anses for at have vanskeligheder.

Andelen af elever, som menes at have problemer, anses for at være relativt høj. Udfordringer for os som forskere er at finde rimelige fortolkninger på, hvorfor så mange elever anses for at være vanskelige. Jeg mener ikke, at disse tal er en indikation af, at lærerne har svært ved at rumme eleverne i klassen, eller at lærerne har svært ved 25 procent af eleverne. Hvad jeg har givet udtryk for, er, at når elever er defineret som vanskelige, så kan det også være forbundet med, hvordan lærere ser på eleverne. I andre sammenhænge end i skolen er det ikke sikkert, at alle disse vil blive opfattet som nogle med vanskeligheder. Jeg undskylder, hvis jeg har udtrykt mig på en måde, der kan misforstås.

Formålet med LP-modellen er at hjælpe lærere, pædagoger og skoleforvaltninger med at se på eleverne gennem forskellige perspektiver. Ved at se på dem på forskellige måder åbner det mulighed for lærerne for at forbedre deres undervisning, og for at eleverne kan få bedre læringsresultater i skolerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler