Igen tvivl om, hvor uglen skal placeres, mener de studerende på læreruddannelsen i Silkeborg.

»De lyder bare sådan«

Studerende på læreruddannelsen i Silkeborg siger deres mening om kloge-Åse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen har stillet studerende på 1. og 3. årgang på læreruddannelsen i Silkeborg over for fem flabede udsagn om de kloge kvinder på læreruddannelsen.

Sådan lyder deres kommentarer:

Kvinder ER bare klogere.

»De er ikke klogere, de lyder bare sådan«, siger Thomas Jensen.

»Nej, men vi er mere engagerede, mere pligtopfyldende og mere seriøse«, siger Kirstine Lind.

Sara Kongsgaard: »I folkeskolen skal drenge ud og bygge huler og spille fodbold. Sådan bliver det ved gennem uddannelsessystemet. De får generelt ikke gjort så meget ved fagene. Det hævner sig, når de skal skrive store opgaver«.

»Jeg bliver harm, når jeg hører, at pigerne skulle være klogere«, siger Jacob Boni. »De er bare mere modne, når de begynder på uddannelsen, og får derfor mere ud af den«.

Læreruddannelsen tiltrækker båtnakker (af hankøn).

Sara Helene Jürgensen: »Båtnakkerne er vist ligeligt fordelt på kønnene«.

»Mange tænker på vikaren med pandasweater fra tegneserien 'Terkel i knibe', når de tænker på mandlige lærere, mens det nok ikke er så mange, der ser en mere aktiv og udfarende type for sig. Det kan være årsagen, hvis det er rigtigt, at læreruddannelsen tiltrækker båtnakker«, siger Anna Olsen.

Johan Laursen: »Det er politikere og andre beslutningstagere, der er båtnakker, fordi de har været med til at sænke lærernes status. Bliver der rettet op på det, vil uddannelsen tiltrække de rigtige af begge køn«.

Camilla Højgaard: »Det giver respekt for mænd, at de vælger læreruddannelsen, selvom den er kvindepræget. Derfor er de ikke båtnakker«.

Mænd prøver at filme sig gennem bacheloropgaven.

»Der er noget om, at en del fyre springer over, hvor gærdet er lavest«, siger Jes Bøtker Dahlmann.

Erik Lorentzen: »Drenge eller mænd går ikke så meget i detaljer og har ikke noget imod at bluffe sig til et bedre resultat, end de er kvalificerede til«.

»Det gør piger da også«, siger Julie Jensen.

Der er for meget »Sex and the City« og for lidt »FightMan Action« på uddannelsen.

»Vi er mange mænd, der godt kan lide at se 'Sex and the City'«, siger Johan Laursen.

Sara Kongsgaard: »Undervisningen er meget strikkeagtig, fordi den handler om bløde emner. Det forsøger man at gøre op med her i Silkeborg, hvor der er oprettet et fag som sportstræner. Der kan drengene vise, hvad de dur til«.

»Der er for meget snak og for lidt praktik i uddannelsen«, siger Johan Möhl.

Jacob Boni: »Man går fejl af både uddannelsen og mændene, når det stilles så firkantet op. Mænd har ikke noget imod bløde værdier«.

Det ene skal svare til det andet. Pigerne får jo også de bedste karakterer i folkeskolen.

»Det er nok rigtigt, at mange drenge har et problem lige fra den første dag i folkeskolen med at tage kravene alvorligt. I de klasser, jeg har gået i, har drengene altid skrevet stile om 'Slaraffenland' og overladt de bundne emner til pigerne«, siger Jacob Boni.

Kirstine Lind: »Der er generelt større forventninger til pigerne hele uddannelsesforløbet igennem, og de er indstillet på at leve op til forventningerne. Det giver resultat«.