Efter min tid i folkeskolen har jeg fået et fornøjeligt venskab med mine gamle lærere, som jeg satte allermest pris på. Når man selv sidder på skolebænken er det ikke altid at ens skolegejst kan vække glæde over ens lærere, og derfor er jeg glad for at jeg nu har et personligt forhold til et par af dé lærere, der hjalp mig ud af folkeskolen.

Efter denne tid er jeg blevet klar over at ytringsfriheden tydeligvis ikke er ukrænkelig. Nu har vi set Erik Schmidt der sammen med Danmarks Lærerforening har været i Østre Landsret for at få svar på om hans engagement i debatten var i strid med tjenestemandens pligt til dekorum (passende opførsel), og det fik mig til at tænke over noget. Slet ikke i kontekst eller lignende, for det er tydeligt at der på rigtig mange skoler er en ensretning for politiske holdninger.

De lærere som jeg selv har en venskabs-agtigt forhold til er ikke længere blege for at fortælle, hvordan flere skoleledere gennem tiden (i min kommune) er blevet frossede ud, fordi de var indehavere af andre politiske holdninger end den øverste del af ledelsen. Det har også altid været min overbevisning, og det er som om at der er en uoverkommelig politisk korrekthed i folkeskolerne.

Ved siden af at jeg debatterer i den offentlige debat, er jeg også stødt på lærere der har været nødt til at stoppe med at være lærere, fordi de er blevet udstødt fra lærermiljøet på grund af, deres politiske holdninger ikke stemte overens med majoritetens holdninger. Og hvad siger det egentlig om debat-kulturen? 

Nu hvor det er lærere der selv underviser børn helt ned i 6-års-alderen, kan det så være i orden at fryse sine kollegaer ude af arbejdsfællesskabet, fordi de ikke opfylder normerne for en ''rigtig holdning''? Jeg synes altid jeg er blevet undervist i mangfoldighed (både på den ene og den anden måde), og jeg er derfor begyndt at tænke på om det er dobbeltmoralen der hersker i folkeskolen? 

Jeg har selv kun været elev, og jeg har kun taget forskellige læreres betragtninger til efterretning, så i realiteten er jeg slet ikke pålidelig - for det kan ligeså godt være at de lærere jeg har talt med, rent faktisk har været på en ''forkert side''.

Og det er helt klart mit indtryk at der er en rigtig politisk holdning i lærerkredsene på skolerne omkring i min kommunerne. Det er ikke kun lærere der er stoppet på grund af udefrysninger. Det er også skoleledere. Gennem min egen folkeskoletid har jeg også observeret hvordan forskellige lærere har undgået hinanden på grund af politiske holdninger - men kan dé lærere være det bekendt overfor eleverne, der kommer i skole med tillid til den enkelte skole om, at blive dannede, aktive demokratiske borgere? 

Men hvad hvis man som lærer fx har bakket op omkring KL under overenskomstforhandlingerne i marts? Er man så stadigvæk velkommen i lærermiljøet? 

Selv jeg bliver udsat for enorme kritikmængder på Facebook så snart enkeltpersoner finder ud af at jeg er medlem af Nye Borgerlige - men hvorfor mister man pludseligt tilliden til en der kæmper ens sag, fordi personen ikke er som en selv? Lugter det ikke langt væk af dårlig morale og behov for patent på den ''rigtige'' holdning? 

Selvom mine egne oplevelser måske ikke siger noget om lærermiljøer, så synes jeg alligevel det siger noget om den ensretning der er for at deltage i debatten omkring folkeskolen. For det er altså som om, der ikke er plads til de borgerlige i debatten, der faktisk ønsker et opgør med den folkeskole der er blevet indført af de seneste blå regeringer. 

Der er desværre noget der siger mig at der ikke er plads til alle lærere i folkeskolen. Der er nogen der ikke bliver hørt, og der er nogen der ikke taler op i den offentlige debat, som er bange for at blive stemplet - eller udefrosset.