"Vi tænker mere over, hvad vi smider ud. Det har været et fedt emne, selv om vi har arbejdet meget længe med affaldssortering, siger Mikala, Julie, Sigurd og Gustav fra 9. klasserne på Lille Værløse Skole

Eleverne har sat fingeraftryk på affaldssortering i Furesø

I et halvt år har nuværende 9. klasser arbejdet med affaldssortering. De har rodet i affald, sorteret, besluttet størrelse på affaldsspande, afleveret al data til kommunen og er blevet pionerskole på området. Og de kan trække emnet til afgangsprøven.

Publiceret
De små elever spillede affaldsspil, som 9. klasserne havde produceret - så alle på skolen kan blive klogere på at sortere affald
9. klasses elever passer boden, hvor de yngre elever skal konkurrere om at være bedst til at sortere affald
To 9. klasses elever fortæller 8. klasserne, hvordan de skal sortere og præsenterer deres nye affaldsspande for dem
Nye affaldsspande til alle klasser - og de er individuelt besluttet til de enkelte klasser ud fra de data eleverne har samlet ind om de enkelte klassers affald

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er elevernes projekt. Eleverne har valgt forskellige løsninger til klasserne på skolen og har sat fokus på emnet affaldssortering, så det breder sig til alle kommunens skoler, men det var deres biologilærer Charlotte Holtermann, der kom med ideen.

"Det er et fedt emne, og Charlotte er meget miljøbevidst", siger Sigurd fra 9. a på Lille Værløse Skole.

"Vi havde jo ikke rigtig noget valg, da vi begyndte. Det var jo skole, og det var alle biologitimer fra december", smiler Mikala fra 9.b.

"Men vi har lært meget om, hvor skraldet kommer hen, og hvorfor det er vigtigt at sortere".

Projektet har varet i rigtig mange timer. På et tidspunkt valgte deres lærer at tage andre emner ind, så eleverne ikke blev trætte af emnet om affaldssortering, og så tog de en tørn mere senere.

Eleverne fortæller, at de har lært, at det er vigtigt, hvor de forskellige typer af skrald kommer hen, og da de besøgte Vestforbrænding, opdagede de rigtigt, hvor vigtigt det er, og hvor let noget kan gå galt. De synes, det er godt, at de yngre elever nu lærer noget om skrald og sortering.

"Jeg tænker meget mere over, hvad jeg smider væk", fortæller Julie fra 9.b.

Det har gjort indtryk på eleverne, at hver klasse smider omkring et kilo mad ud om dagen fra madpakkerne. De fortæller, at det kan være alt fra clementiner til en frisk gulerod og en leverpostejmad. De foreslår, at man spørger klassekammeraterne, om en af dem kan spise det i stedet for at smide det ud.

"Tænk, på Vestforbrænding fortalte de, at man kan lave omkring 12 cykler om året af det aluminium, der bliver smidt ud", siger Sigurd, der mener, at det vil være dejligt at trække emnet til afgangsprøven.

Blog: Grøn Generation

Især blev eleverne overraskede over at høre, at hvis der kommer for eksempel metal i en forkert beholder, så kan det betyde, at hele anlægget skal lukkes for at få renset ovnen. Og det koster vildt meget - op til en million kroner, fortæller eleverne.

Stank af losseplads

"Det lugtede voldsomt af losseplads, da eleverne sorterede affald fra alle klassers skraldespande", fortæller biologilærer Charlotte Holtermann.

Hele emnet var tænkt til at vare nogle uger i 8. klasse, men så talte hun med en af kommunens medarbejdere, der var i gang med at skulle have en skole til at køre et sorteringsprojekt som pilotprojekt for de andre skoler.

"På det tidspunkt havde eleverne jo en masse data, som vi kunne give kommunen. Derfor blev det os, der blev pilotskole. Og nu skal affaldssortering rulles ud på alle kommunens skoler, institutioner og husstande. Indtil videre er det kun i villakvartererne, man rigtig har sorteret affaldet", siger Charlotte Holtermann.

"Jeg fortalte eleverne, at de nu havde mulighed for at sætte deres fingeraftryk på både skolen og kommunen. Det er jo de færreste elever, der oplever det. Men de har også arbejdet for det. De har målt hele skolen op, undersøgt al affaldet, vurderet hvilke affaldsbeholdere der skal stå hvor".

Klima er blevet skolens fælles mål

Eleverne har også været henne på rådhuset for at fortælle borgmester og miljøudvalg om deres arbejde.

"Vi var noget nervøse, da vi skulle hen på rådhuset og forelægge vores projekt, men de ville bare gerne høre om det og høre vores ideer. Så slappede vi af", siger Gustav fra 9.a.

Og kommunen gav kage.

Eleverne tjener penge

Furesø Kommune giver også eleverne penge for at rydde op i klassen, sætte stole op, så rengøringspersonalet bedre kan komme til. De får penge for at huske at lukke vinduerne, inden de går hjem og for at tømme madaffaldet selv hver dag. Det er motivationen i Mit Klimaansvar - Mit Klasselokale, som kampagnen hedder.

Fra skoleårets start og frem til omkring juletid kan hver klasse tjene 5 kroner om dagen på at sortere rigtigt og selv tømme madaffald. De kan få 5 kroner for at lukke vinduerne og det samme for at huske at slukke projektoren. I alt kan de tjene 20 kroner om dagen til klassekassen. Hvis klassen klarer det godt i hele perioden vil kommunen fordoble klimapræmien. Det er det tekniske personale på skolen, der tjekker, hvordan klasserne gør arbejdet.

Hele affaldssorteringen skal evalueres løbende. Pedellen skal melde tilbage, og Charlotte Holtermann har bedt sine kolleger om at have evaluering af sorteringen med som kort punkt på alle teammøder, så eventuelle problemer kan tages i opløbet.

Faglig fornøjelse: "Vi blev pilotskole i affaldssortering"

Information til alle klasser

Ude i klasserne står to elever fra 9. årgang og fortæller:

"Mærkaterne er meget brugervenlige. I burde kunne se, hvad de forestiller, og ellers har I fået en plakat med affaldssortering. For eksempel skal emballagen fra en figenstang i restaffald, fordi den er et blandingsprodukt. Et marmeladeglas skal skilles i låg til metalbeholderen og så glas. I har ikke fået en beholder til glas i klasselokalet, fordi klasserne har meget lidt glasaffald, men I har en ude på gangen. Den skal I også huske at tømme, når den er fuld", fortæller eleverne til 8. klasserne.

De små mælkekartoner skal skilles i selve kartonen til restaffald og låg og plasticring til plastaffald. Kartonen skal tømmes og helst lige skylles kort i koldt vand, så den ikke kommer til at lugte. Hvis man er i tvivl om noget, ser man på plakaten.

Blog: Skraldebanden besøger Hvidovre 

"Der hvor flest er i tvivl er ved pizzabakker og kartoner til juice og mælk. Kartoner skal i restaffald, fordi det er et blandingsprodukt og pizzabakker skal i restaffald, fordi de er fedtede og har madrester på", forklarer eleverne.

"Når I skal tømme metalbeholderen, så husk at tømme posen ud i affaldsbeholderen til metal nede i gården men at smide plasticposen ud i plast-affald".

9. klasses eleverne har også lavet en konkurrence på Kahoot, hvor eleverne svarer via mobilen. Der er spørgsmål og flere svarmuligheder.

"Hvorfor skal I affaldssortere"? Svarmulighederne er: "Fordi lærerne siger det", "fordi kommunen siger det", "fordi forældrene siger det" og "fordi det er godt for miljøet". Den sidste vinder blandt 8. klasserne. "Hvad er konsekvenserne af ikke at affaldssortere", lyder et spørgsmål. En svarmulighed er: "lærerne slår jer". Men det bliver nu "klimaet ændrer sig", der vinder blandt eleverne.

Arbejder hen imod grønt flag

Charlotte Holtermann fortæller, at det har været godt at undervise ud fra dilemmaer og åbne spørgsmål. Det engagerer eleverne. De har også været i personalerummet for at fortælle alle dér, hvordan de skal bruge deres nye affaldsbeholdere. De står linet op langs en væg med tydelige mærkater på.

En kvinde går forbi Charlotte og spørger, hvornår personalet ude på de forskellige kontorer skal sortere affald?

"Vi smider alt i én beholder nu", siger kvinden.

Charlotte Holtermann fortæller, at de snart får flere spande til sortering. Kontorerne skal klart med i sorteringen.

Projektet slutter ikke her. Skolen vil gerne arbejde for at få grønt flag og skal have miljøråd på længere sigt. Og denne dag inviterer 9. klasserne de andre elever ned på Skoletorvet for at prøve forskellige spil om affaldssortering.

Ved en af boderne står en dreng fra 1. klasse. Han har en stak kort med affald og skal sortere det. Han er lynhurtig og tøver kun et øjeblik ved pizzabakken. En af de store elever siger hjælpende: tænk på at der kan være madaffald tilbage på pappet. Og så smider han pizzabakken i restaffald.

De yngste elever fra 0.-2. klasse går på Jonstrup Skole men kommer tit på Lille Værløse Skole, fordi det er her de skal gå fra 3. klasse. De går ivrigt til de mange spil og konkurrencer.

Miljøambassadører

Furesø Kommunes miljømedarbejdere har været involveret i projektet, har designet affalds-mærkater og fundet frem de mange forskellige affaldsbeholdere. I dag hvor hele sorteringsprojektet begynder på skolen er kommunens medarbejdere med. Det samme er borgmester og repræsentant for miljøudvalget.

"Vi skal alle affaldssortere. I aften vedtager vi i byrådet, at hele den tæt/lave bebyggelse skal med i affaldssorteringen. Der ligger godt i tråd med det, der sker her i dag", siger Helle Vallentin, der er med i Furesø Kommunes udvalg for natur, miljø og grøn omstilling.

"Da jeg gik i skole lærte vi at spare på lys og vand, og vi gik hjem og var gode miljøambassadører overfor vores forældre. Det her er en stor informations- og uddannelsesopgave. Her kan børnene deltage og gøre noget godt".

Gå på opdagelse: Elever som affaldspionerer