Jeg forstår godt, når medlemmerne føler, at resultatet ved OK-18 ikke lever op til de forhåbninger og ønsker, de måtte have gjort sig. De lever heller ikke op til alle mine ønsker om en aftale, der ville gøre op med Lov 409 og sætte os på skinnerne mod arbejdsvilkår, der gør det muligt at levere den gode undervisning for alle elever. 

Når vi i Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse sammen med kongressen valgte at opstille et krav om arbejdsvilkår, der gør det muligt at levere en god undervisning for alle elever og som ikke stillede os dårligere end de øvrige ansatte på det offentlige arbejdsmarked, var det ud fra en erkendelse af, at den samlede fagbevægelse nok ville have en forståelse for, at vi ikke skulle behandles ringere end andre. Intentionen var at få nogle aftaler, hvis overenskomstmæssige værdi kunne omsættes til noget, som ville have værdi for elevernes undervisning og vores arbejdsmiljø. 

Vi vidste inden forhandlingerne, at Moderniseringsstyrelsen siden 2013 har haft den ambition, at der årligt skal spares 12 mia. kr. via overenskomstforhandlinger med de offentlige arbejdstageres organisationer. I 2013 mærkede vi i Danmarks Lærerforening, at ambitionen var alvorligt ment. Moderniseringsstyrelsen mangler stadig 9 mia. kr. årligt for at "opnå succes". Også i det lys skal arbejdstagernes krav om betaling for spisepausen ses. Spisepausen repræsenterer en værdi i omegnen af 20 mia. kr., og vil være en stor godbid for arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten. Og lyset af ambitionerne om at spare skal arbejdsgivernes krav om forringelser af seniorordninger og beskedne lønstigninger med lukning af "løngab" ses. 

Efter fem måneder med forhandling måtte vi konstatere, at der selv med stærkt sammenhold i den samlede fagbevægelse ikke var store chancer for at imødekomme vores arbejdstidskrav med overenskomstmæssig værdi. Til sidst blev vi således tilbudt en halvårsnorm med en 1:1 udligning af over- og undertid, hvilket vi fandt havde en så ringe overenskomstmæssig værdi, at vi ikke kunne tiltræde og på den måde cementere Lov 409.

En halvårsnorm ville næppe i kommunerne veksles til noget som helst til gavn for elever og ansatte. Især i kommuner med en meget ringe arbejdsgivervilje til at imødekomme lærerne og børnehaveklasseledernes rimelige krav om vilkår, der kan forbedre undervisning og arbejdsmiljø, vil man stå tilbage med samme problem - nu bare delt i to halve; men det holder problemet ikke op med at være problem af.

Også derfor valgte Hovedstyrelsen at fokusere mere på muligheden for at kunne levere en god undervisning for alle elever, hvilket flugter fint med vores professionsideal og arbejdet med et folkeskoleideal.

Jeg erkender, at det for mange kan ligne en velkommen syltekrukke for KL. Imidlertid hæfter jeg mig ved, at der ved hjælp af bilag 4 til OK-15 er indgået forståelsesrammer, administrationsgrundlag og regulære aftaler i 72 kommuner. OK-18 papiret konstaterer, at det ikke er lykkes at opnå en forhandlet arbejdstidsaftale for ansatte på Lov 409-underviserområdet. OK-18 skitsen udtrykker et fælles ønske om et fornyet samarbejde, og papiret præciserer, at det er en mulighed at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Papiret er forpligtende, og arbejdet med afdækningen forestås af en kommission med en formand, som skal skabe grundlag for forhandlinger fra 2019 og frem til senest 2021. Jeg finder OK-18 papiret stærkere end OK-15 papiret.

Jeg har et oprigtigt ønske om samarbejde og tror på, at det kan være midlet til en ny begyndelse.

Spisepausen er nu en sikret rettighed.

Seniordagene udskydes ikke i takt med tilbagetrækningsalderen.

Privatlønsværnet er fjernet.

Reallønnen er sikret.

Lejrskoleaftalen er forbedret.

Derfor anbefaler jeg at stemme "Ja"

Kenneth Nielsen

Medlem af DLF´s Hovedstyrelse

Formand for kreds 100