OECD har netop udgivet en rapport, der helt entydigt viser, at de mest succesfulde uddannelsessystemer er dem, hvor samfundet værdsætter og anerkender lærerne.

Med forløbet op til sammenbruddet i forhandlingerne om OK18 ser det ud som om, at KL øjensynligt er parat til at tage en ny konflikt med lærerne, fordi KL nægter lærerne vilkår som alle andre ansatte i kommunerne. Hvis det sker, signalerer KL alt andet end værdsættelse og anerkendelse af lærerne.

I 2013 hørte vi igen og igen, at nu skulle lærerne normaliseres, og nu skulle skolelederne lede og fordele arbejdet, som det sker på alle andre kommunale arbejdspladser. Ledelsesretten er en integreret del af den danske model, og den er uløseligt knyttet til, at parterne aftaler nogle rammer, som ledelsesretten udøves indenfor. Det der i daglig omtale kaldes en arbejdstidsaftale. 

Arbejdstidsaftalerne bygger på tre elementer: Når lederne leder og fordeler arbejdet har medarbejderne krav på at vide, hvornår de skal være på arbejde. De skal  have et rimeligt varsel, hvis der sker ændringer i dette. Og så skal de have opgjort og afregnet deres præsterede arbejdstid med bestemte intervaller.

Det virker formentlig som en selvfølge for de fleste, men det er lige præcist de elementer, der er helt fraværende i den lov, der siden 2013 har reguleret lærernes arbejdstid.

Lærerne har på ingen måde stillet urimelige krav ved de igangværende overenskomstforhandlinger men udelukkende bedt om, at lærerne bliver omfattet af regler, der svarer til de regler, der gælder for andre ansatte i kommunerne. Hvis KL fastholder, at lærerne forsat skal have regler, der er langt dårligere, og hvis KL er parat til at tage endnu en konflikt med lærerne for at fastholde dette - ja, så er det meget svært at tage som et signal om, at samfundet værdsætter og anerkender lærerne.

Der er i den grad brug for, at KL sadler om og sender nye og mere positive signaler til lærerne. KL har selv dokumenteret, at der er alvorlige problemer med at rekruttere folkeskolelærere overalt i landet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret, at 16% af lærerstillingerne i folkeskolen er besat af personer uden læreruddannelse, og en ny rapport fra Rigsrevisionen viser, 10% af stillingerne er besat af personer med studentereksamen, som højeste uddannelsesniveau. 

Vil KL folkeskolen, skal der hurtigst muligt rettes op på den situation. Et helt nødvendigt element i dette er, at lærerne oplever, at KL er parat til at give lærerne vilkår, der modsvarer de rettigheder, som andre kommunalt ansatte har. Vi nærmer os alvorlig deadline. Det er nu, at KL skal vise, at de vil folkeskolen, og at de vil lærerne i folkeskolen.