Uskolet

Lærere bør ikke brokke sig over manglende respekt, mener pedeller

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere i den danske folkeskole ærgrer sig ofte over manglende respekt; fra elever, fra forældre, fra politikere, fra offentligheden generelt. Men faktisk har de det slet ikke så slemt. I hvert fald ikke hvis man skal tro et rundspørge blandt pedeller på flere skoler.

»Vi pedeller kan fortælle et og andet om at blive talt ned til«, forklarer en adspurgt.

»Lærere kan være så satans arrogante, når de har brug for hjælp til et eller andet praktisk, der åbenbart ikke er lige så fornemt i deres øjne som deres åh så meningsfulde kerneydelse. Og samtidig skal vi høre dem brokke sig dagen lang over, at ingen tager dem alvorligt - de skulle bare vide, hvor godt de har det. Hvis du spørger, hvem der er nederst i hierarkiet, er det i hvert fald ikke dem«.

I en kommentar fra skolens rengøringspersonale lyder det: »Næ, for det er os«.