Miss Elises wiki

Wiki-opslag: ”Pinlig episode: Socialt optrin, som sørger for, at alle involverede rammes af en stærk trang til at krumme tæer, og som sideeffekt hjælper det også med at holde liv i din dårlige selvtillid.”

Elise, der er hovedpersonen i ungdomsbogen ”Wiki over Miss Elises elendige liv” af Caroline Ørsum, er en pige, der kæmper med og mod social angst. Hun går i en en særlig skole for psykisk sårbare, hun er ”moderator” (altså en slags redaktør) på en fanside, hvor ægte fans af popgruppen Pale Blue Horizon kan skrive deres længsler og tanker om gruppens guitarspillende gutter ud. Hun har lavet en ”wiki”, altså et personligt leksikon over nogle af de udfordringer, hun selv møder i hverdagen.

Elise har det ikke nemt, men bogen beskriver fint hendes hverdag med den forstående søster Amalie, med veninden Mathilde (og hendes lysøjede broder Robin) og i konflikterne med stedmoderen Nicola og kampen mod de for mange kilo og den store Ritter-Sport-afhængighed.

Det er et indblik i en psykisk syg piges verdensbillede, man får her. Social angst er en diagnose, der kan være svær at behandle. ”Kom nu bare ind i kampen og hverdagen. Hvor svært kan det være?”, sådan kan man tænke som udenforstående. Litteraturen kan give et billede af, hvor svært det er at stå udenfor verden og veninderne med et kæmpestort ønske om at være med – og så er angsten så enerverende at end ikke dybe vejrtrækninger og visualiseringer af gode situationer kan redde dagen.

Psykisk sygdom er også et tema i ”Mirror Mirror”, en ny ungdomsroman af Cara Delevingne, hvor fire outsidere mødes i et skoleband: ”Mirror Mirror”. Der er Leo, hvis bror netop bliver lukket ud af fængslet. Nu agter samme broder at fortsætte sin gangsterkarriere med lillebroderen som håndlanger. Der er Rose, hvis forældre har mange penge men ingen tid til hende, der søger at dulme smerten efter et overgreb med sprut og piller. Der er Naomi, der lever et punk-prinsesse-liv for at skjule, hvem hun egentlig er, og så er der hovedpersonen Red, der også hedder Amy, men som er meget i tvivl om sin kønsidentitet, og hvis forældre er fraværende eller fordrukne. De fire outsidere bliver venner i et band, men så forsvinder Naomi, også kalder Nai.

Cara Delevingne slutter med følgende morale: ”Jeg ville gerne skrive en roman, der gav et ucensureret billede af, hvor svært og hårdt det er at blive voksen. Unge er under et kæmpe pres og der er en forventning om, at man skal være perfekt hele tiden.  Men jeg ville gerne vise, at uanset hvem man er, så er man allerede perfekt.”

Psykiske ”diagnosebørn” kan man også møde hos Ronnie Andersen, der med ungdomsbogen ”Akavet” fra 2014 viste verden set gennem den socialangste Mikkes øjne. Mikkes oplevelse er, at verden er en kampzone: ”Fredag er jeg en soldat på vej ud i friheden, og søndag er jeg på vej tilbage til kasernen. Bortset fra, at hos mig er begge veje en kamp og destinationen er altid krig.”

Mikke har lært at se med sit ”inner eye”. Han kan se vennen Ejlers autistiske træk, han driller ikke mere Eiler med den manglende billedsprogsforståelse. ”Eiler er sjov, fordi han forstår ting præcis, som du siger dem. Hvis du fortæller en historie og på et tidspunkt siger, at du stod med håret i postkassen, tror han, at du virkelig stod med håret inde i postkassen.” Her har Mikke nu indset, at Eiler har sin diagnose, og det er ikke noget, han skal drilles med.

Verden set gennem en autistisk drengs øjne får man beskrevet i Anders Johansens ”Hullet”, hvor David har mange strategier, når han rammes af virkeligheden.  Han samler på ord. Ord med kraft og farve eller nye og spændende ord: ”De bedste ord i min samling var havfuglenes navne.: lunde, svartbag, sule. Gamle og stærke ord, de mindede mig om drivtømmer, der har ligget længe i vandet og er blevet hårdt som sten”.

Litteraturens mulighed for at vise verden, som den ses med ”den andens øjne” er overskriften for et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet. Her undervises lægestuderende i det, der med et smukt ord kaldes ”narrativ medicin”. De læser bøger, der giver dem indsigt i verden set med en alzheimerramts øjne, set gennem øjnene fra en psykisk syg: og i det det hele taget skal de kommende læger lære at se verden, som den ser ud set med patientens øjne.

”Det, man kan lære ved at læse litteratur, er at se mennesket, før man ser en patient og en sygdom. Et menneske med den frygt og bekymring, der ofte følger med. Tager man hånd om de ting, kommer man hurtigere frem til dét, det handler om”, sådan forklarer en af bagmændene bag projektet på Syddansk Universitet Peter Simonsen, hvad litteraturen kan bidrage med i lægeuddannelsen.

I bogen ”Wiki over Miss Elises elendige liv” har Elise et opslag: ”Hvis dit liv var en wiki: Den temmelig sære tanke om, at en wiki over dit liv sikkert ville rumme både glade og triste indlæg, men helt klart også en overvægt af den sidste slags.”

Det vil være godt, hvis en større indsigt i andres liv som diagnoseramte, kunne bidrage til, at der kom overvægt af glade indlæg også på Davids, Mikkes og Elises livs-wikier.

P.S. På netflix (ja!) kan man se første sæson af ”Atypical”, hvor man følger en autistisk drengs kamp for at få en kæreste. Her kan man også få en indsigt i verden set med en andens øjne.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen Aalborg, UCN

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk