Debat

Profilbolværk mod privatskoler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har i Danmark en lang tradition for den udelte enhedsskole fra 0.-9. klasse, som gennem forskning er dokumenteret som den bedste skoleform til at skabe gode resultater.

I enhedsskolen mødes mangfoldigheden - rig og fattig, høj og lav, dygtig og svag - kort sagt en social smeltedigel. Det er dokumenteret, at de dygtige er med til at løfte alle - dygtighed »smitter« i enhedsskolen.

Men enhedsskolen er under pres: Økonomisk udsultning, flugt til privatskoler, timetalsnedskæringer og så videre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Fynske lærere ser med bekymring på denne udvikling, hvor mange skoler er nødsaget til at opfinde alternativer til den udelte skole for at undgå »faneflugt« blandt lærere og elever og for at tiltrække elever uden for skoledistriktet.

Disse alternativer kaldes profilskoler og finder mange udtryksformer:

- Skoler, der bruger de lokale muligheder for fastlæggelse af timetal til at lave en profil med eksempelvis en ekstra idrætstime om ugen, eller man udnytter mulighederne for holddannelse og valgfag.

- Skoler, der gerne vil markere et værdigrundlag og for eksempel profilerer sig som mobbefri skole og sund skole.

- Skoler, der profilerer sig gennem specielle linjer med optagelsesprocedurer, hvor afslag er en mulighed.

Fynske lærere tager afstand fra skoler, hvis profilering sker på baggrund af optagelseskrav og økonomisk positiv forfordeling. Favorisering og markedsgørelse, der medfører indbyrdes konkurrence.

Profilskoler vil ofte kunne tiltrække ekstra midler i en engageret opstart, og hvis det sker, uden at den samlede tildeling til kommunens skoler øges, betyder det en relativ udsultning af de andre skoler, så fællesskabet kommer under pres.

Vi frygter en udvikling mod en øget niveaudeling, der i yderste konsekvens kan føre til en opdeling i a- og b-skoler.

Som vi ser det, strider de to første punkter derimod ikke imod de grundlæggende principper i enhedsskolen. Hvis udtryksformerne tager udgangspunkt i en skole med lokalt præg, kan vi anbefale at udvikle skolen i den retning som et bolværk mod privatskoler.

Forkortet af redaktionen