Det er alt for uklart, hvem der har det egentlige ansvar for folkeskolen, derfor er det umuligt at styre den politisk. Det er årsagen til, at folkeskoleloven fra 1993 endnu ikke er omsat til virkelighed på mange skoler.

Denne vurdering fremgår af et debatoplæg, som Mandag Morgen Strategisk Forum offentliggjorde i tirsdags. 'Hvem skal lede folkeskolen? - et debatoplæg om et af folkeskolens største og mest oversete problemer'.

Mandag Morgen efterlyser en ledelsesreform, der gør op med den nuværende opdeling af folkeskolen. Opdelingen betyder blandt andet, at de, der sidder med det pædagogiske ansvar, ikke har ansvaret for de økonomiske midler, der skal bruges til at indfri pædagogiske og faglige krav.

'Kommunalbestyrelsen bestemmer således i praksis især, hvor mange undervisningstimer der er råd til - ikke, hvad de skal indeholde eller resultere i', skriver Mandag Morgen og kalder skolen en kampplads.

'På den ene side kæmper en lang række aktører om magten og beføjelserne i skolen, og alle har en mening om folkeskolen. Det gør skolen til en kampplads. På den anden side er der ingen, der tager ansvaret for den nødvendige omstilling af skolen. I stedet skubbes ansvaret rundt, og aktørerne peger fingre af hinanden', skriver Mandag Morgen og nævner stat, kommune, forældre, skoleleder, lærere, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening som kombattanter.

Folkeskolens nuværende situation skyldes, at skolen aldrig er blevet gennemtænkt som organisation, mener man. Den er hverken central eller decentral. Derfor har hverken stat eller kommuner det fulde ansvar for skolens indhold og økonomi. Skolen er heller ikke hverken leder- eller brugerstyret, så ingen har fuld ledelsesret over skolen. Manglen på ledelse betyder, at nye ideer og ny viden er for længe om at trænge ind i skolens kerne, hedder det i oplægget.

Mandag Morgen vil have opfundet en ny ledelsesform. Skolen skal ikke have flere ledere, men mere ledelse, og det haster, for intet kan forandres og udvikles i skolen, før ledelsesproblemet bliver løst.

Mandag Morgen stiller tre spørgsmål, som man mener, at en reform bør tage udgangspunkt i:

1. Hvilke krav stilles til folkeskolen som moderne organisation?

2. Hvilke krav stilles til en professionel ledelse i folkeskolen?

3. Hvilke krav om klar ansvarsfordeling i folkeskolen skal opfyldes?

Mandag Morgen svarer ikke selv på spørgsmålene. Man konstaterer dog, at en reform ikke behøver at vende op og ned på den danske folkeskole.

'Men den skal kunne gøre det, hvis det viser sig nødvendigt', skriver Mandag Morgen og forudser, at diskussionen om en reform næppe bliver kedelig.

'Et af skolens største ledelsesproblemer synes at være, at ingen af aktørerne omkring skolen har lyst til at opgive de formelle kompetencer, de har tilkæmpet sig gennem årene. En ledelsesreform er værdiløs, hvis den ikke kan åbne diskussionen om, hvilket ansvar der bør placeres hvor. Og dermed også tør tage op, hvem der kan miste dele af nuværende ledelsesrettigheder. På den anden side er der en reel fare for, at en ledelsesreform kan bremses på netop disse spørgsmål', skriver man og tilføjer, at det er værd at overveje en trinvis reform, der tager fat i ét af de tre spørgsmål ad gangen.

'Det eneste, der på forhånd er muligt at sige om indholdet i en ledelsesreform, er, at den skal bygge partnerskab omkring elevernes behov. At den skal betyde, at skolen bygges op omkring barnets hele liv og barnets læringsbehov. Og at den skal åbne skolen over for omverdenen. Det er muligheden for at geare folkeskolen til forandring, der er på spil'.

Rapporten er bestilt og betalt af Danmarks Skolelederforening, men Mandag Morgen har det fulde ansvar for indholdet.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Folkeskolens nuværende situation skyldes, at skolen aldrig er blevet gennemtænkt som organisation