Debat

Forældre og ansvar

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med jævne mellemrum dukker spørgsmålet op om, hvad folkeskolen skal undervise i, og hvilke problemer skolen skal tage sig af. Nu sidst af undervisningsministeren, som mener, at man i højere grad kan give forældrene ansvaret for undervisningen i færdsel, sex, vold, mobning, aids. Hvor mange forældre ville kunne undervise i aids?

Jeg kan i hvert fald ikke uden en større forberedelse. Ministeren lader de svage i stikken, så jeg har et meget ambivalent forhold til spørgsmålet. Der, hvor jeg klart vil sige fra, er på de områder, hvor det nærmer sig en terapeutisk undervisning, for eksempel i behandling af temaer som sorg, krise, hvor jeg kan komme til at gøre mere skade end gavn. Ellers er jeg og mine kolleger de bedste til at sikre undervisningen i de ovennævnte emner. Alt for vigtigt til at overlade til en tilfældig og sporadisk undervisning i forældreregi.

Når Danmark stadig er et af de mest homogene samfund i verden - vore forskelligheder og problemer til trods - tror jeg, det ikke mindst skyldes det fælles værdigrundlag, som folkeskolen skaber ved at tage aktuelle emner og problemstillinger op i sin undervisning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tidens trend er jo privatisering og udlicitering, og det fremmer et mere uhomogent og opsplittet samfund. Måske er det i virkeligheden det, ministeren ønsker at fremme? Og bliver der specialundervisning for de børn, hvis forældre ikke lever op til det ansvar, ministeren overlader dem?

Dan Sterup

Nexø