Radikale erkender: Reformen fik ikke den ønskede effekt

Folkeskolereformen fik aldrig den ønskede virkning ude på skolerne. Det siger De Radikales leder Morten Østergaard til Altinget. Ifølge ham er det kommunernes ansvar, og han vil derfor gøre op med "de mange kommunale udviklingsprojekter, hvor alle skoler skal gøre noget, de ikke selv har besluttet med udgangspunkt i deres elever og lokale muligheder". Han mener, at skoleforvaltningerne fylder for meget i skolernes hverdag, mens intentionen med reformen var at give mere frihed til skolerne. Derfor vil De Radikale til efterårets kommunalvalg gå til valg på, at skolerne skal have større frihed til at sætte deres egne mål.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Altinget.dk: Østergaard vil rette op på fejlslagen skolereform