At være underviser er ikke en nem sag. Det ved de fleste, der har prøvet. Man skal øve sig hele livet.

Skårup Seminarium havde - går der fortællinger om – for mange år siden et særligt indrettet klasseværelse, hvor de kommende lærere kunne kigge ind og følge udvalgte lærere og elever undervise og lære gennem en væg af glas. Herfra kunne de observere og senere tale om den undervisning, de havde observeret. Det undersøgende blik var udefra og ind mod den observerede undervisningssituation. Det var smart, og det var (næsten) videnskab.

Nu er det undersøgende blik rykket helt ind i klasseværelserne. Det videnskabeliggjorte klasseværelse er en realitet. Forholdet mellem uvidenskabelig ikkeverbaliseret tradition og videnskabelig systematik rykker sig i disse år. Klasseværelset bliver gennemsigtigt og fornuftiggjort.

"Lektionsstudiebogen" er en del af denne proces, og det er en god og læseværdig bog, der fortjener at blive læst og anvendt af mange undervisere. Bogen er opbygget i tre dele: om lektionsstudier i praksis, om udvikling af lærerkompetencer og om lektionsstudier som forskningsmetode. For undervisere med lyst til at afprøve metoden er første del naturligvis mest relevant. Her beskrives de tre faser, et undersøgelsesforløb består af, grundigt, og man føler som læser, at man får lige præcis det indblik i metoden, der gør, at det er muligt at afgøre, om man måske skal forsøge selv i samarbejde med kolleger og måske også udefrakommende resursepersoner.

Lektionsstudier kan virke som en simpel metode, noget, der er nemt at gå til: Nogle undervisere mødes før en lektion og aftaler nogle fikspunkter at kigge efter, og så er det blot at gå i gang. Sådan er det ikke. Efter læsning af første del er det tydeligt, at metodens omdrejningspunkt er processen omkring deltagernes formulering af de undersøgelsesspørgsmål, der skal arbejdes med i den valgte undersøgelseslektion. Det hele afhænger af spørgsmålenes kvalitet, og her er det en pointe i bogen, at der er brug for didaktisk tænkning, didaktiske modeller og et fagsprog. Man kan ikke spørge om hvad som helst. I et lektionsstudie er der tydelige læringsmål, klare undervisningsaktiviteter, aftalte tegn på læring og evaluering, og de deltagende undervisere bør have eller udvikle en "forskeroptik" på egen praksis. En grundlæggende indstilling til at arbejde empirisk med egen praksis på baggrund af det, bogen kalder didaktiske hypoteser. Et lektionsstudie er ikke "hverdag". Det er et stort krav, og det betyder formodentlig, at arbejdet med lektionsstudier ikke kan gennemføres uden eksterne støttepersoner.

Alle eksempler i bogen hentes fra lærere, der arbejder med dansk og matematik. De er velvalgte og understøtter læserens mulighed for at forstå, hvad metoden kan for at forbedre undervisningen i skolen. Bogens titel, "Lektionsstudiebogen", lægger op til, at det er tilstrækkeligt blot at læse denne ene bog. Det er sikkert ikke sandt, selv om det er en god og grundig bog, og selv om læseren overalt hælpes af bogens fine opsætning med gode figurer, gode skemaer, "fokuskasser" og grønne overskrifter. Bogen er tilmed udgivet i hardcover – det er dejligt, fordi det alt sammen peger mod anvendelsen: Dette er en brugsbog.