S-formand: Folkeskolereformen stresser eleverne

I dagens udgave af BT erkender Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, at folkeskolereformen er med til at stresse børn og unge, og at hun har et medansvar, da hun var med i regeringen, der ændrede Folkeskoleloven. "Vi bliver nødt til igen at overveje, om vi har indrettet vort uddannelsessystem rigtigt. Vi bliver nødt til at overveje, om vi har gjort barndommen for kort. Jeg kan godt mærke på de børn, jeg har tæt på mig, at de bliver nervøse, når de skal op til en test. Det skal man ikke være, når man er 9-10 år gammel. Så jeg tror ikke, at vi har fundet den rigtige balance mellem krav og forventninger på den ene side og børns behov for en barndom på den anden side,« siger Mette Frederiksen til BT.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

bt.dk: Mette Frederiksen indrømmer: Folkeskolereformen stresser børn