»Lærere vil have synlige ledere, der melder tydeligt ud. Men en leder skal ikke træffe beslutninger for andre, hvis de selv kan gøre det«, mener Jan Møller.

35 års ledelse af lærere

Jan Møller har stået i spidsen for Grantofteskolen i Ballerup siden 1974. Trods skiftende krav har han altid bestræbt sig på at give lærerne plads til at udfolde sig, for det er det, der giver skolen energi.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kunstværker, teatersale, farverige facader og tilbygninger. Uanset hvor Jan Møller kigger hen på Grantofteskolen, ser han sit eget fingeraftryk. Flere af kunstværkerne er skabt af elever, for i de 35 år han har været skolens leder, har han lagt vægt på kreativ og projektorienteret undervisning.

»Vi husker ikke den enkelte time fra vores egen skoletid, men lejrskolen og det projekt, vi holdt foredrag om. Det var her, vi var motiverede«, uddyber Jan Møller, som formentlig er den skoleleder i landet med den længste anciennitet. Han blev udnævnt som leder af Grantofteskolen den 8. november 1974 - på sin 30-års-fødselsdag - og begyndte 1. december. Dengang var det yderst sjældent med en så ung skoleleder, og han sagde da også nej i første omgang. Men Ballerup Kommune ville have ham.

Nogen let start fik den tidligere musiklærer da heller ikke. Grantofteskolen lå i et udflytterområde, som blev kaldt »det vilde vesten«, og i tidens ånd havde lærerne søgt om at lede skolen med 1.200 elever kollektivt.

»Alle fraktioner på venstrefløjen var repræsenteret, og lærerne anså mig som kapitalens lakaj. Jeg måtte være klar i mælet om, hvad jeg ville«, siger Jan Møller, der gik på pension ved årsskiftet.

Han var tæt på at sige op efter to år, men med opbakning fra skoledirektøren vandt han lærernes accept gennem dialog og ved at tage lærerrådsformand og tillidsrepræsentant i ed. Alligevel irriterede det ham, at en skoleleder i offentligheden blev betragtet som førstemand blandt ligemænd.

»Vi blev mistænkt for at lytte for meget til lærerne, men jeg har selv stået for åbenhed og samtale, og jeg accepterede ikke afgørelser, der blev truffet af et flertal på blot 51 procent af lærerrådet«.

Jan Møller fik sit store gennembrud, da han lod sig inspirere af et forskningsprojekt om ledelse, som han deltog i. Bagefter lod han lærerne indstille kolleger til nyoprettede stillinger som afdelingskoordinatorer.

»Hvis både ledelse og tillidsfolk kan se problem og løsning, så rykker det. Vi har deltaget i store projekter med både kommunen, amtet og Undervisningsministeriet. Kunsten er at få hele skolen til at føle ejerskab«.

Karklude, der tørrede op

Jan Møller var til stede, da undervisningsminister Bertel Haarder i 1988 på et årsmøde i skolelederforeningen provokerende kaldte lederne for karklude, der tørrede op, når ulykken var sket. »Min omgangskreds bestod af ledere med store personligheder, så jeg følte mig ikke truffet. Med to ledere til 60-70 lærere er man afhængig af at få lærerne med sig. Men at kalde os karklude var at hænge os ud. Sådan giver man ikke lederne autoritet, og det har Haarder da også siden måttet samle op på«.

Økonomisk styring og effektiv undervisning har altid været i fokus, mener Jan Møller. Alligevel førte læseundersøgelsen, Den grimme ælling og svanerne, i 1991 til et paradigmeskifte.

»Vores elever skulle være kreative og behandle hinanden ordentligt, mente vi. Eleverne havde det godt, forældrene var glade, men undersøgelsen viste, at børnene læste ad h... til«.

Det ville Jan Møller ikke have siddende på sig, så Grantofteskolen indledte et tæt samarbejde med daginstitutionerne om sproglig opmærksomhed og begyndte at teste alle elever. To år senere var skolen blandt de ti procent bedste i Danmark i læsning. Det gav genlyd, og Jan Møller blev kaldt til møde med undervisningsminister Ulla Tørnæs om test.

»Jeg kunne straks høre, at vi ville få nationale test, men spørgsmålet var hvor mange. På Grantofteskolen brugte vi test operationelt. Derfor gik og går jeg ind for test. Men jeg rådede politikerne til kun at indføre dem på udvalgte klassetrin. Test må ikke styre skolen. Vi skal gå på to ben. I min egen skoletid var undervisningen doserende, men med 75-loven endte vi i den modsatte grøft og glemte det faglige. Lærere skal evaluere løbende, og de skal kunne undervise alle niveauer i klassen. Det er en svær opgave, som vi kæmper med«.

Fællesskabet er vigtigt

Skiftende ledelsesteorier følger med at være leder i 35 år. En af dem var New Public Management med tydelig forskel på chef og ansatte.

»Jeg tænkte, at det ville gå over. Når du leder medarbejdere, der selv leder, skal du give dem plads til at udfolde sig. Derfor er jeg glad for, at Ny Løn ikke slog igennem i folkeskolen. Fællesskabet er vigtigt; man kan ikke aflønne ud fra, at én lærer skulle være to grader bedre end en anden«.

Der er andre fagligt stimulerende måder at »belønne« engagerede medarbejdere på, mener Jan Møller. Det kan for eksempel ske med udfordringer og interessante arbejdsopgaver, hvor det ikke er bestemt i detaljer, hvad de skal. Han har også sendt lærere til Singapore for at se på undervisning med it.

»Jeg kunne ikke se mulighederne i it, men jeg lod mig overbevise af nogle engagerede lærere, og vi blev en af de første skoler, der fik interaktive tavler i alle klasser«.

Fri os for managementledere

I dag oplever Jan Møller, at lærere gerne vil have synlige ledere, der melder tydeligt ud, hvor de vil hen.

»Men fri os for managementledere. En leder skal ikke træffe beslutninger for andre, hvis de selv kan gøre det. Både elever, lærere og ledere skal have rum til at udvikle sig, for det giver energi og engagement. Derfor skal man gøre sig umage med at ansætte ledere, som lærerne anerkender«.

Jobbet er ikke blevet mentalt hårdere, men det er arbejdspresset til gengæld, mener Jan Møller. Alligevel har han aldrig taget imod de opfordringer, han har fået, om at søge ledende stillinger i kommunen og i Undervisningsministeriet.

»Jeg har hørt, at KL og Dansk Arbejdsgiverforening mener, at skoleledere skal ansættes i tidsbegrænsede perioder, så de ikke går i frø. Den tanke har jeg tit vendt, men jobbet på Grantoften har været én lang rejse mod mine idealer. Jeg har set resultaterne af mit arbejde. Den glæde får man ikke, hvis man skifter hvert femte år«.

Det er ikke muligt for Danmarks Skolelederforening at bekræfte, om Jan Møller er den, der har været øverste leder af en skole i længst tid. Selv kender han en kollega, som har været skoleleder i længere tid, men han var først viceskoleleder i en årrække. Nils Danielsen blev viceskoleleder på Stavnsholtskolen i Farum den 1. september 1973, da han lige var fyldt 27 år. Siden 1. januar 1985 har han stået i spidsen for Rosenlundskolen i Skovlunde.