Debat

En hørm af løgn

Når partitoppene rotter sig sammen i en musketéred og beslutter at gå hele vejen, hvorefter de benægter alt og pressen ikke magter at åbne sprækkerne, så står den bedragne befolkning magtesløs tilbage.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den markante venstremand Eyvind Vesselbo, der har trukket sig fra toppolitik, har en interessant kommentar til dansk toppolitik i dagens Politiken. Han skriver bl.a.:

"Den sociale kontrol i det politiske system betyder, at når gravejournalisterne og de politiske journalister seriøst forsøger at få rejst nogle interessante sager, så bliver benlåsen strammet, ved at systemet lægger alle mulige hindringer i vejen for, at de kan komme videre med sagerne.

Det gælder om at benægte alt og at tale udenom, selv om man godt ved, at man ikke taler sandt. Derved fører man befolkningen bag lyset. Ofte med uheldige konsekvenser for det danske samfund.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Kommentatorerne, hvoraf en del har en fortid i et parti, fungerer som filter til det politiske system, hvor de tolker sagerne på baggrund af de oplysninger, som de oftest får gennem spindoktorerne og partiernes informationsmedarbejdere. Derved kører de ledelsernes spil."

Dagbladet Politikens takling af Helle Thornings fortalelse i december 2016 om lærerlockouten, hvor hun kom til at sige sandheden ('Da vi besluttede lærerlockouten...'), hvorefter Politiken gav hende lov til at trække den tilbage, er et strålende eksempel på denne særlige form for myndighedsbetjening.

Der hænger stadigvæk en tyk hørm af forstillelse, magtfordrejning og åbenlys løgn over skolereformen.  

http://politiken.dk/debat/art5966705/Partitoppen-og-kommentatorer-styrer-Christiansborg-med-social-kontrol