Debat

De nye prøver forberedes tidligt

Foreløbige sidste del af min lille føljeton om den kulturfaglige projektopgave har primært fokus rettet mod det tidligere arbejde med projektopgaven. Vi starter i syvende klasse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I vores nye profilering af vores udskoling i Gentofte Kommune har det været nødvendigt for os at være tydelige omkring, hvordan vi bedst muligt gør eleverne parate til en kultur- og naturfaglig projektopgave i niende klasse. Vi har diskuteret, hvordan vi gradvist indfører eleverne i en taksonomisk tankegang omkring læring i forhold til, hvad vi kræver af dem på de forskellige klassetrin.

I syvende klasse sætter vi fokus på kilder og produkt. Vi neddrosler kravene fra prøvevejledningerne, således at syvendeklasserne kun skal finde tre kilder inden for to kulturtekniker, og i forhold til problemstillingen er vi meget på som vejledere. Vi kan naturligvis ikke køre en projektopgave uden en brugbar problemstilling, men selve metoderne desangående venter vi lidt med.

Produkt i nye klæder. Sådan da.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Eleverne bliver trænet i produktets nye rolle. Dette er med til, at de tidligt bliver vænnet til, at de sådan set stadig kan lave, hvad der passer dem, men produktet skal bidrage til svar på deres problemstilling. Erfaringen fra i år viste, at det ikke faldt syvendeklasserne helt naturligt. Ingen får karakterer, men de får en mundtlig bedømmelse til sidst. Denne bedømmelse er baseret på de kriterier, som eleverne på forhånd er gjort bekendte med i den projektfolder, som er udarbejdet til dem. Her har vi hentet inspiration fra en skole i nabokommunen, og redigeret folderen, så den sprogligt og formmæssigt passer til syvende klasse.

Eleverne har umiddelbart svært ved at erkende produktets mere specifikke funktion, men dette viser os netop, at det giver mening at lære disse metoder tidligt i udskolingsforløbet. Dermed bliver hele terminologien omkring projektopgaven en integreret del af vores udskolingsarbejde.

Nedenfor i "downloads" ses den plakat, som er udarbejdet til vores udskoling for projektopgaven. Vi har tilstræbt, at illustrere, hvordan vejen til opgaven, kildernes funktion, produktets rolle og placering i forløbet er gennemskåret af problemstillingen. Den er vejen frem. Uanset, hvad de foretager sig, skal eleverne lære at binde deres projektfaser op omkring problemstillingen. Den umiddelbare respons er positiv. Vi satser på, at vi hermed får nogle knivskarpe, kildekritiske og projektorienterede unge mennesker, der til stadig synes, at det er sjovt og ikke spor kedeligt at lære.