Debat

Hvor er det fedt at være lærer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Utilfredshed og sure miner, man kan hurtigt få nok. Vilkårene er nok lidt trængte for os lærere indimellem, og når Bertel Haarder kommer på nye ideer, kan det virke lidt som at skyde fluer med hagl. Man lærer jo, så længe man lever, og mon ikke også han gør det. Vi føler os presset af de nye tiltag, bliver stressede blot ved tanken. Så, for os selv og for elevernes skyld, lad os vende tankerne lidt og tænke på, hvor fedt det er at være lærer.

Nye kolleger og ledelse at forholde sig til, det giver ekstra arbejde. Skolen er i udvikling, der arbejdes med arbejdsmiljø, samarbejde, fornyelse, besparelser og ... phyy. Der er mange ting at tænke på. De nye kolleger er meget imødekommende. De er også meget forskellige, men det giver grobund for faglig inspiration. Ledelsen lytter til de ideer, jeg som ny lærer har brug for at få afprøvet. Hvor er det inspirerende at være lærer.

Nye Fælles Mål, årsplaner, forberedelse til undervisningen, kendskab til skolens materiale, elevplaner, bekymring for, om vi nu når det, vi skal, og meget mere at gøre. Jo mere jeg læser og underviser, jo mere spændende bliver det. For mig at se giver øget indsigt øget faglighed. Hvor er det spændende at være lærer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg står nu midt i det med min 2. klasse, der nok er meget forskellige, så jeg må tænke kreativt i differentiering, men er det i virkeligheden ikke det, lærerjobbet handler om? Jeg sidder her og tænker på de 23 historier, jeg lige har rettet, og kan ikke lade være med at smile af glæde over, hvor gode eleverne er, og hvor glade de er for at skrive. 23 historier og fødder, der er lidt trætte, men jeg nåede det, jeg skulle, nemlig at give børnene nogle gode sociale og faglige oplevelser med hjem i dag. Det er da fedt at være lærer, synes I ikke?