Folkeskolens leder:

Én metode gør ingen sommer

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der findes ingen snuptagsløsninger, når en skole beslutter sig for at hæve det faglige niveau.

Det er en af konklusionerne, man kan uddrage af et eksperiment på Gauerslund Skole ved Vejle.

Her kom et tv-hold forbi for på 100 dage at dokumentere, at man ved hjælp af læringsstile kunne forvandle en bundskole til en skole i verdensklasse.

Nu er der gået et år, siden Gauerslund Skole kom ud af rampelyset, og læringsstilene var ikke den mirakelkur, der skulle til for at bringe skolen til toppen.

Kan det have både positive og negative konsekvenser, når en skole satser alt på en bestemt metode? Det er der noget, der tyder på.

Hvis man ser bort fra Tv2's interesse i at skabe sensation og forsimple et budskab, står der meget mere på spil, når en skole beslutter sig for at gå nye veje og løfte niveauet. Intet ville være nemmere, hvis man kunne bevise, at én bestemt metode virker 100 procent. Men en skole består af mennesker med vidt forskellige tilgange til undervisning og læring. Sammensætningen af lærerkollegiet, elevernes og forældrenes sociale baggrund samt ledelsens indflydelse på, i hvilken retning skolen bør bevæge sig, er nogle af de faktorer, der afgør, i hvilket omfang en skole kan rykke op i superligaen.

Derfor har Gauerslund Skole også vist vejen frem ved ikke kun at satse på læringsstile, men har valgt andre metoder, for eksempel cooperative learning og classroom management fra den pædagogiske vidensbank, så læringsstile kun udgør en del af en samlet palet.

Som skoleleder Magnus Te Pas udtrykker det: »Vi arbejder med læringsstile, men er ikke så tro mod metoden, som vi kunne være. Vi planker det, vi kan bruge, ligesom vi gør med alle andre metoder«.

Cooperative learning, classroom management, konflikthåndtering. Vejle Kommune investerer i udvikling på mange planer, og en skole arbejder for eksempel med innovation og iværksætteri. De mange projekter følges af en gruppe forskere fra Universe Research Lab. Forskerne skal så finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Denne viden vil så skabe klarhed over, i hvilken retning hele skolevæsenet i Vejle skal bevæge sig.

Det er der mere ræson i end at lade en hel skole deltage i et tvivlsomt eksperiment for åben skærm.

Man opnår ikke noget ved at proppe bestemte teorier ned over hovedet på folk og tvinge dem til at følge dem slavisk som i tilfældet med læringsstile.

Kay Christensen, redaktionssekretær, kac@dlf.org