Se isbjørnen i øjnene

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er dine elever interesserede i global opvarmning, og hvordan klimaforandringerne sætter Arktis' dyr på prøve? Så kan du hjælpe dem med at vinde en tur til den norske øgruppe Svalbard, hvor de kan få lov til at se isbjørne. WWF Verdensnaturfonden har nemlig lanceret skolekampagnen WildSchool. Her kan 13-17-årige dyste i at blive årets Wildlife Reporter, hvor de fra Svalbard skal researche, interviewe forskere, skrive artikler og meget mere. Sidste år søgte 43.400 unge om at komme med. Tilmeldingen er åben nu og lukker 22. januar.

Dine elever kan tilmelde sig på wildschool.dk.