Det er trist at læse formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Anker Boyes forenklede udlægning i Folkeskolen nummer 29/32 af, hvad der skal til for at realisere den skolevirkelighed, som han begrunder hele overenskomstmanøvren med. Efter Anker Boyes opfattelse drejer det sig om, at lærerne skal være mere åbne, udadrettede og informationssøgende, og at de skal indgå i åbne og fordomsfrie samtaler med hinanden og med ledelsen på deres skoler og i deres kommuner.

Sagen er bare, at det, Anker Boye påstår er noget nyt, har været skolens virkelighed i mange år. Jeg tror ikke, jeg tager munden for fuld, når jeg påstår, at spørgsmålet om, hvordan de sparsomme ressourcer udnyttes bedst muligt, er til konstruktiv debat på landets skoler hvert eneste år.

Hvad angår skolens undervisning og indretning optager det spørgsmål i allerhøjeste grad lærerne, men hvad enten Anker Boye forstår det eller ej, så er lærernes gode vilje i sig selv ikke råstof nok til at drive skole for.

For Anker Boye er vidundermidlet, at lærerne skal være mere sammen med eleverne, men det er en alvorlig forenkling af, hvordan vi sikrer kvalitet i skolens undervisning. Lærernes tid til at forberede undervisningen og til at indgå i et seriøst lærersamarbejde kræver, at der afsættes tid. Relevante krav såsom tværfaglighed, målfastsættelse for elever og klasser samt ikke mindst det stigende krav om evaluering af alle indsatser er dybt afhængigt af, hvor meget tid den enkelte kommune vil afsætte til den form for professionelt lærerarbejde.

Om der er grund til bekymring, vil blive afklaret, når de kommunale budgetter offentliggøres i oktober.

Men KL's budgetvejledning til kommunerne, udsendt i juli, legaliserer og videreudvikler da alle de skumleste sparetanker, en kommune kan gøre sig på folkeskolens vegne.

Så er det underligt, at vi vil se ressourcen, før vi bryder ud i pædagogisk jubelsang?

Jeg synes det ikke.

Vi lærere kan og vil meget. Men det kan vel ikke komme bag på en økonomistyret ledelsestankegang som den, KL til enhver tid er bannerfører for, at lærernes indsats vil være i overensstemmelse med de muligheder, udmøntningen af vores arbejdstid giver os. På det punkt er vi selvfølgelig også, som i alle andre sammenhænge, meget fleksible.

Lotte Lange

formand for Greve Lærerforening

og medlem af hovedstyrelsen