Så skete det. På lønspecifikationen er U-67-tillægget blevet til et U-65-tillæg - uden kommentarer.

Det kunne umiddelbart se ud som en fordel for førtidspensionisten, da folkepensionen træder i stedet for nævnte tillæg.

Sådan forholder det sig ikke altid, hvilket jeg i forbindelse med finanslovens fremlæggelse gjorde hovedstyrelsen opmærksom på i brev af 8. december 1998.

For førtidspensionisten er der også sociale ydelser at tage hensyn til.

Du modtager et grundbeløb på 4.002 kroner om måneden. Grundbeløbets størrelse er afhængigt af din indtægt (tjenestemandspensionen med mere) og nedsættes, når indkomsten (Københavns Kommune) årligt er over 204.100 kroner for reelt enlige/samlevende og 138.400 kroner for gifte. Nedsættelsen sker med 60 procent af eventuelt overskydende indtægt.

De tjenestemænd, der er førtidspensionister på grund af et svigtende helbred - og af samme grund oftest placeret på et lavt pensionstrin - vil formodentlig modtage nævnte 4.002 kroner om måneden, men beløbet forsvinder ved overgang til folkepension.

Kommunernes indtægtsgrænser for, at førtidspensionisten kan modtage det fulde grundbeløb, har været stærkt stigende de sidste år. For de reelt enlige/samlevende er beløbet steget 28.000 kroner fra 1998 til 1999. Modsat er tjenestemandspensionen praktisk taget ikke steget. Det betyder, at du allerede om få år kan være berettiget til det fulde grundbeløb, selv om du ikke vil være det i dag.

Folkepensionens grundbeløb er 4.002 kroner om måneden. Det skal sammenholdes med ovennævnte grundbeløb på ligeledes 4.002 kroner om måneden.

Er beløbene lige store, er der ingen økonomiske ændringer ved at blive folkepensionist to år tidligere. Du modtager det samme, som du mister, men du mister også - hvis Danmarks Lærerforening og øvrige tjenestemandsorganisationer ikke markerer/har markeret sine synspunkter - to år af U-67-tillægget, som er forhandlet frem i forbindelse med samordningsfradragets afskaffelse.

Har du optjent en pensionsalder på 15 år mister du i alt: (13.181,60 x 2) lig med 23.363,20 kroner. På 37 år mister du i alt: (32.514,59 x 2) lig med 65.029,18 kroner.

Din tjenestemandspension bliver således klart forringet.

Kan U-67-tillægget i øvrigt fjernes uden forhandling med organisationerne?

En del førtidspensionister modtager også invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb. Ret store beløb, som helt bortfalder ved folkepensionsalderen - men det har invalideorganisationerne gjort Folketinget opmærksom på med det resultat, at ingen, der modtager nævnte beløb, mister dem før 67-års-alderen, selv om pensionisterne nu overgår til folkepensionister som 65-årige.

Hvad har Danmarks Lærerforening gjort for at undgå, at alene de svagest stillede tjenestemandspensionister mister en del af deres tjenestemandspension uden nogen form for kompensation?

Steen Westh

Søllerød

Svar

Jeg skal kommentere tre læserbreve, som alle sætter spørgsmålstegn ved foreningens arbejde for pensionerede medlemmer.

I en tid, hvor der i alle samfundsøkonomiske anliggender må prioriteres, må vi nøje i Danmarks Lærerforening vurdere, hvor indsatsområderne skal være. Og ser vi på vore yngre kolleger, der skal pensioneres med overenskomstpension, må alle nok erkende, at dette område kræver en særlig bevågenhed.

Vi ved fra den rapport om tjenestemandspensioner, som blev udarbejdet af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), at indkomsterne efter skat i perioden 1987-97 har været mere positiv for tjenestemandspensionisterne end for offentligt ansatte i øvrigt.

De tre læserbreve viser den kompleksitet, der er i pensionsvilkårene for tjenestemænd. Samspillet mellem pensionslovgivning, reguleringsordning, ændringer og overgangsordninger, folkepensionsalder, sociallovgivning og skatteberegningen gør det meget vanskeligt at beskrive og beregne de enkelte faktorer.

Der er sagt og skrevet meget om de ændringer, der var indeholdt i den seneste finanslovsaftale. Fra organisationsside gjorde vi os store anstrengelser for at bevare gode vilkår for tjenestemændenes førtidspension. Det lykkedes at bevare de hidtidige regler frem til år 2004, og vi undgik også de katastrofale fradrag, som Finansministeriet foreslog for fremtidens førtidspensionister.

Men når seks partier går sammen om en finanslov med mange detaljerede bestemmelser, så er organisationernes muligheder for at ændre sådanne beslutninger meget begrænsede.

Til Kaj Meyland vil jeg bemærke, at det altid har vist sig som en fordel, at mennesker med fælles problemer organiserer sig, derfor mener jeg ikke, at kontingentet til Statspensionisternes Centralforening er spildt. Spørgsmålet om en ligelig udvikling af løn og pension er et problem, som vi i alle sammenhænge er fuldt opmærksomme på.

De problemer, som er omtalt i Eva Kjærs læserbrev, er ikke knyttet til overenskomstresultatet i 1999, men er knyttet til den sociale lovgivning og til de ændringer i pensionslovgivningen, som Folketinget gennemførte i 1993 (blandt andet samordningsfradragets afskaffelse). Det er korrekt, at disse ændringer indeholdt visse forringelser - som tidligere er kommenteret i mange sammenhænge.

Steen Wesths indlæg vedrører især den sociale lovgivning. Problemet er, at virkningen af at sænke aldersgrænsen for folkepension er, at man modtager folkepensionen to år tidligere, og derfor fremover vil modtage U-65-tillæg og ikke U-67-tillæg. For førtidspensionister generelt er dette en forbedring, fordi folkepensionen er større end U-65-tillægget. Men for modtagere af social førtidspension modsvares den tidligere modtagelse af folkepensionen af et bortfald af det sociale grundbeløb, der typisk er af samme størrelse.

Isoleret betragtet er den sænkede folkepensionsalder en forbedring for førtidspensionerede tjenestemænd. Men for sociale førtidspensionister, der 'rammes' tidligere af vilkårene for folkepensionister, kan/vil der blive tale om forringede vilkår.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF