Syv danske folkeskoler med gang i fornyelse og udvikling er blevet valgt til at være med i et EU-baseret netværk af uddannelsesinstitutioner, der er udviklende på det informations- og kommunikationsteknologiske område. Netværket hedder 'European Network and Innovative Schools' (Enis), og de medvirkende danske folkeskoler er Alsgades Skole i København, Tarm Skole, Hjortespring Skole i Herlev, Nordvestskolen i Helsingør, Parkskolen i Taastrup, Herskindskolen ved Galten og Kærbyskolen i Aalborg.

Enis består af godt 500 uddannelsesinstitutioner fra 18 europæiske lande. Det er både grundskoler, erhvervsskoler og gymnasielle uddannelser.

Enis-deltagerne, der er udpeget som de mest fornyende i de respektive lande, forpligter sig til permanent at udvikle deres pædagogik og deres informations- og kommunikationsstrategi, til at dele deres erfaringer og informationer med andre skoler og til at samarbejde med Enis-partnere og om nye -projekter.

Til gengæld får de udvalgte fuld adgang til Enis' web-site og til en række databaser og pædagogiske værktøjer. De får direkte kontakt med en masse skoler, som de kan bruge som internationale samarbejds- og sparringspartnere, når de laver pædagogiske eller praktiske projekter, og endelig kan de bruge medlemskabet i deres markedsføring.

Desuden kan skolerne få lov til at afprøve nogle af de nye programmer, Enis og EU modtager, og de kan blive frontløbere og få gratis licenser, og afhængigt af kulturen i det enkelte land vil de have en fordel ved tildelingen af nationale midler og i forbindelse med kommerciel sponsering. Endelig vil skolerne blive indbudt til en række seminarer og konferencer.

Udvælgelsen af skolerne er sket efter seks kriterier: pædagogik, teknologi, struktur, strategi, organisation og indhold. Her lægges blandt andet vægt på antallet af maskiner, på lærere og elevers adgang til maskinerne og på lærernes informationsteknologiske uddannelsesniveau, men nye og progressive pædagogiske tanker og metoder giver også point.

I beskrivelsen af det pædagogiske kriterium hedder det blandt andet, at de, der underviser i informations- og kommunikationsteknologi, ofte '. . . falder tilbage til gamle pædagogiske metoder, hvor indirekte motivering og efterlignende læring dominerer'. Enis belønner i stedet skoler, hvor '. . . pædagogiske metoder, der fokuserer på problemløsning, projektorganisering og deltagerstyrede forløb, bliver praktiseret'.

Også skoleudviklingsprojekter bedømmes positivt.

De pædagogiske tanker bag kriterierne er ikke fremmede for den danske skoleverden, og det er der en grund til: Danskere har nemlig spillet en central rolle i udviklingen af Enis.

Undervisningsministeriet, PLS Consult og softwareudvikleren Orfeus har sammen udviklet hele konceptet, der - ud over en stor database over Enis-skoler (www.enis.eun.org) - omfatter udvikling og uddannelse af skoleledelser, samarbejde via Internet og seminarer om organisationsudvikling i skoleverdenen.-Mikkel Hvid er freelancejournalist