Debat
1   507

36 millioner – tre år – tre kursusdage: En kritisk analyse og policigme

Der postes hundredevis af millioner i forskellige udviklingsprojekter i kølvandet på folkeskolereformen. Nogle spørgsmål som kan melde sig er: Er de forankret i forskning? Er de forankret i folkeskolens formål? Er de forankret i de vilkår som skolens lærere, pædagoger og ledere arbejder under? Er de videnskabeligt forankrede? Hænger de sammen? Efter en analyse af ét af projekterne må mit svar være: NEJ.

Ét af projekterne som delvist er finansieret af A.P. Møller fonden, har titlen ”ALLE BØRN SKAL LÆRE MERE – et firekommunalt kompetenceudviklingsprojekt i folkeskolen.” hvor fire kommuner deltager: Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. Jeg har lavet en kritisk analyse ud fra projektbeskrivelsen for ansøgningen til A.P. Møller Fonden. Selve analysen er vedlagt indlægget som pdf (inkl. kildehenvisninger).

Jeg har lavet grafikker for at tydeliggøre nogle af modsætningerne som optræder i projektbeskrivelsen og en ord-analyse som viser hvor ofte forskellige ord forekommer.

Artiklen fortsætter under banneret

Nogle fund fra analysen:

  • Selvom projektets titel er ”ALLE BØRN SKAL LÆRE MERE” handler projektet ikke om, at børn skal lære mere af ”noget”, men om, at børn ”skal lære” læringskompetencer, læringsstrategier – fra hvad de lærer, til hvordan de lærer
  • Projektet er ikke forankret ift. folkeskolens formålsparagraf
  • Projektet har heller ikke direkte forbindelse til folkeskolereformens overordnede mål
  • Læring omtales som central mission, værdier knyttes til læring, fokus på læring skal gennemsyre hele skolens virksomhed, skolens kerneopgave er læring
  • Inklusion omtales ikke. Inklusion er ellers en af folkeskolens store problematikker, og det kan undre, at projektet ikke medtager inklusion overhovedet.
  • Undervisningsdifferentiering, natur, fantasi og formål omtales heller ikke
  • Ord som demokrati, medborgerskab, socialt ansvar, globalt udsyn, miljøbevidst optræder ikke i selve projektet men i et tillæg om nordisk samarbejde. Dog hægtet op på kompetencer og læring.
  • Projektbeskrivelsen af fyldt med uunderbyggede postulater og præmisser
  • Projektbeskrivelsen har flere beskrivelser som står i indbyrdes modstrid med hinanden
  • Selvom der nævnes ”evidens og forskning” viser det sig, at der er tale om én helt bestemt form for evidens og forskning, nemlig Hattie m.fl. Synlig Læring i form af et samarbejde med VLP / Visible Learning Plus, som skolerne er forpligtet til at samarbejde med i en periode over tre år.
  • Evidens nævnes flere gange, men projektet er ikke baseret på evidens i videnskabelig forstand
  • Der forventes en national bevågenhed og høj generaliseringsgrad af resultater. Men senere fremgår det, at der er ”metodiske vanskeligheder” i forhold til at måle på sammenhænge, ligesom der også fremgår, at der ikke er nogen garanti for, at ellers velprøvede metoder vil have samme effekt i alle læringssammenhænge. Påstanden om en høj generaliseringsgrad er derfor uden belæg.
  • Der er en overordnet positivistisk tilgang, idet der skal ske en synliggørelse, måling, data, effektmåling, aggregering af læringseffektstørrelser, progressionsmål, indikatorer
  • I forlængelse af dette må man spørge sig selv, hvordan man kan måle kompetencer og strategier som ikke er knyttet til et særligt indhold?
  • Der stilles ikke spørgsmålstegn ved en effekt på næsten 0 for lærerens fag-faglige viden. Dette kan undre, i og med lærere skal linjefagsuddannes. En konsekvens, hvis man skal tage effektstørrelsen alvorligt, må være at vi ikke længere behøver linjefag i læreruddannelsen.
  • Projektet omtales som ”nyt mindset”, et paradigmeskifte og en kulturforandring
  • Ifølge projektet skal lederen være ”leder af medarbejdernes læring”, ”tættere på praksis”, ”ledelsens brug af undervisningsiagttagelser” etc. Dette harmonerer meget dårligt med, at mange skoleledere i dag har ansvaret for tusindvis af elever og op til flere hundreder af lærere.
  • Projektet vil ”kræve samtlige skolers fulde fokus”. Men, tænker man, hvad med inklusion, Fælles Forenklede Mål, Læringsmålstyring, læringsportaler, Lov409, sårbare børn?
  • Lærere som skal på kursus i projektet skal anvende modellen SOLO for taksonomier for læring. En analyse af et Paper fra Hattie viser, vurderer jeg, en forkert brug af SOLO taksonomien i forbindelse med et eksempel på en opgave. Desuden, set ud fra Piagets konstruktivisme, er elever ikke kognitivt modne i forhold til de taksonomiske niveauer i SOLO modellen. Endvidere indebærer modellen både overfladelæring og dybdelæring. Men da Hattie bruger modellen forkert, opnås kun (summativ) evaluering for overfladelæring. Problematikken mht. dybdelæring er stadig aktuel. Ud fra et kognitionspsykologisk perspektiv har Hatties tilgang kun fokus på eksplicit læring og ikke implicit og procedural læring, hvorfor tilgangen reducerer det rum for læring som er muligt for eleverne. SOLO modellen er dermed ikke egnet som led i undervisningen af elever i grundskolen, heller ikke på den måde som Synlig Læring anviser.
  • Medarbejdere skal arbejde under en ”proaktiv og positiv tilgang” og ”tage ansvar og være parate til at udvikle sig og føle ansvar for børnenes læring” i samarbejdet med VLP. Dette er problematisk, fordi det som udgangspunkt lukker for kritik. Definitionsmagten for hvad der er hvad, ligger jo ikke hos lærere og pædagoger selv, men hos ledelse, forvaltning og VLB. Dette er ikke i overensstemmelse med formålsparagraffens ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”
  • Budgettet på projektet som forløber over tre år er på 35.925.000 kr. Ud fra hvad jeg har kunnet læse af projektbeskrivelsen, får menige medarbejdere samlet tre kursusdage over de tre år. Der er samtidig ikke afsat ekstra midler til ekstra tidsforbrug, sparring, forberedelse og ”egen konstante læring i forhold til, hvilken effekt de har på elevernes læring”. Samtidig med Lov409, det øgede undervisningstimetal for lærere med mindre forberedelsestid, må det formodes, at lærerne og pædagoger reelt ikke har tid til de omtalte opgaver.

 

Et nyt begreb: Policigme

I projektbeskrivelsen optræder ordet ”paradigme” flere gange. Paradigme og paradigmeskift forbindes normalt med videnskabelighed. Når videnskabelighed tilsidesættes på grund af policy (politiske beslutninger), og man samtidig påberåber sig paradigme og paradigmeskift, er der tale om policigme. Policigme medfører en manglende videnskabelig kritik, og er hvad Kuhn vil kalde for normalvidenskab, som for policigmes vedkommende ikke engang er videnskabelig. Policigmes videnskab er derfor ikke-videnskab.

Hvad menes der med det? Min påstand, på baggrund af analysen er, at projektet ikke er funderet på videnskabelighed. Videnskabeligheden er fraværende. Der henvises til evidens og forskning, men en ganske bestemt, nemlig Synlig Læring, som er en kombination af statistisk behandling af meta-analyser og en bestemt tilgang. Der optræder en del antagelser og præmisser, som blot fremstår som postulater, da de ikke underbygges. En analyse af Hatties Paper fra 2004 vedr. anvendelse af SOLO modellen tyder også på, at han jonglerer med flere videnskabelige paradigmer på samme tid, endda paradigmer som er inkommensurable.

Der er tydeligvis også tale om et ”læringsparadigme” – ordkombinationer af ”læring” optræder eksempelvis 178 gange i projektbeskrivelsen. Læring er blevet et dogme. Det er et dogme, fordi det gennemsyrer hele teksten, og ligger som en grundlæggende antagelse, der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Når der ikke stilles spørgsmålstegn og udøves kritik, er der ikke længere tale om videnskabelighed.

Med inspiration fra Nietzsche kan jeg derfor skrive ”Videnskabeligheden er død … og de har dræbt den”.

Vi må insistere på at få videnskabeligheden tilbage til folkeskolen!

Downloads

Policigme.pdf


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen